Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Kunstrejse til Berlin Foto: hisks/stock.xchng.

Kunstrejse til Berlin

Kunstrejse til Berlin
Flyrejse. 4 dage
19.-22. april 2012


Højdepunkter
• Museum Käthe Kollwitz
• Neue Nationalgalerie
• Galerie Mikael Andersen
• Brücke Museum
• Aschenbach og Schleime
• Hamburger Bahnhof
• Atelier Adam Saks

Berlin er på få år blevet en af de vigtigste kunsthovedstæder i Europa. Med mange fantastiske kunstmuseer – der byder både på klassisk verdenskunst og på avanceret nutidskunst – og med gallerier i hundredvis og flere tusinde kunstnere (herunder mange danske), der er søgt hertil fra hele Europa. Denne rejse er for de kunstinteresserede, der ønsker at få et aktuelt indblik i moderne nutidskunst, med Ole Lindboe - redaktør af Magasinet Kunst, TV-vært på dk4 ”Kunst i Øjet” og forfatter til mere end 50 bøger om kunst – som velorienteret og kyndig guide. Men Berlin byder også på et væld af gode restauranter, musik, teater og meget andet.
På denne rejse flyver vi til og fra Berlin med SAS og under opholdet i Berlin bor vi på Hotel Metropolitan, der er et godt trestjernet hotel med central placering ved KaDeWe. Værelserne har eget bad og toilet. Der serveres morgenbuffet på hotellet.



Rejseplan

1. dag: Til Berlin. Museum Käthe Kollwitz
Vi flyver fra København med AirBerlin kl. 7, sætter bagagen i kuffertrum på hotellet og besøger herefter Käthe Kollwitz Museum, der rummer værker af en af Tysklands mest kendte kunstnere. Tilbage på hotellet indlogeres vi og derefter bliver der lejlighed til en spadseretur i det indre Berlin. Om aftenen kan du gå på egen hånd ud at spise eller med gruppen på en lokal restaurant. Se også aftenens opera- og teatertilbud under tilkøb.

2. dag: Neue Nationalgalerie. Galerie Mikael Andersen
Besøg på Neue Nationalgalerie, der viser verdenskunst fra 1945 og fremefter. Her ses de store udenlandske navne side om side med de bedste tyske kunstnere. Intro til tysk kunst. Der er mulighed for at spise frokost på museet. Om eftermiddagen besøg på det danskejede Galleri Mikael Andersen. Aften: Vi spiser på en af Europas mest berømte kunstnerrestauranter, Paris Bar med fornem kunst på alle vægge. 

3. dag: Brücke Museum. Aschenbach og Schleime.
Besøg på Brücke Museum, hvor vi skal se ny klassiske værker af den tyske gruppe Die Brücke (bl.a. Emil Nolde m.fl.) Der er mulighed for at spise frokost her. Over middag besøger vi to vigtige yngre tyske kunstnere i deres atelier, Chr. Aschenbach og Moritz Schleime, der begge har udstillet i Danmark flere gange. Derefter mulighed for shopping. Om aftenen kan du gå på egen hånd for at spise eller gå med gruppen på lokal restaurant. Se også opera- og teatertilbud under tilkøb. 

4. dag: Hamburger Bahnhof. Adam Saks
Vi besøger Hamburger Bahnhof, der rummer betydningsfulde tyske og internationale værker. Der er mulighed for at spise frokost på museet. Vi besøger derefter den danske kunstner Adam Saks, der senest gjorde sig bemærket ved en stor retrospektiv udstilling på ARoS/evt. besøg hos den danske grafiske trykker Niels Borch-Jensen, hvis værksted er berømt over hele Europa. Vi spiser på lokal restaurant og flyver tilbage mod Danmark, hvor vi lander sidst på aftenen. 

Rejsefakta
Afrejse Hjemkomst Pris
To 19.04. Sø 22.04., 4495,-

Prisen inkluderer
Flyrejse, hotelophold med morgenmad, guide og rejselederassistance ved Ole Lindboe, udflugter (ex. entréer), aftensmad 2. dag samt lovpligtige skatter og afgifter.

Tilkøb
Enkeltværelse 600,-
19.04 Opera Lohengrin (næstbedste kategori): 650,-
21.04 Opera Jenufa (næstbedste kategori): 650,-
19.04 Friedrichstadt Palast kat. 3: 290,-

For denne rejse gælder Riis Rejsers almindelige rejsebestemmelser.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.