Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Nye tyske fortællinger med Emma Braslavski

Emma Braslavski er essayist, forfatter og kurator. Hun er født i Erfurt, og hendes families historie er på mange måder broget og dramatisk. Hendes forældre og bedsteforældre har oplevet mange af de ting, der er hovedbegivenheder i Tysklands historie i det 20. århundrede.

Man kender til at være en del af fordrevne tyske mindretal, man kender til spændinger mellem katolikker og protestanter, og man kender til sammenstød mellem øst og vest. Det er alt sammen noget Emma Braslavsky bruger i sine fortællinger, blandt i romanen ”Das Blaue vom Himmel über dem Atlantik”. I programmet kan man se Emma Braslavsky i samtale med Hanne Roswall Laursen i Literaturhaus i Berlin.

Programmet er det andet i dk4s nye serie ”Nye tyske fortællinger” hvori Hanne Roswall Laursen taler med nogle af de unge tyske forfattere, som i de senere år har gjort sig særligt bemærket på bogmarkedet både i Tyskland og i udlandet.
Det er nu 20 år siden Berlinmuren faldt, og efterhånden er en ny generation af forfattere ved at slå deres navne fast, efter at efterkrigsgenerationen har været toneangivende i tysk litteratur i en hel menneskealder.
Forfattere, der er født efter 1960 og har debuteret efter 1990 er i fuld gang med at skrive de mange nye historier, der nu skal fortælles. Programrækken sætter blandt andet fokus på, hvad det er, der optager dem netop nu, hvilke forestillinger de har om det nye samlede Tyskland, og hvordan de ser deres egen rolle som tyske fortællere.
I andet program drejer det sig om Emma Braslavski. Øvrige deltagere i programserien er Karen Duve, Tanja Dückers, Ingo Schulze, Uwe Tellkamp og Clemens Meyer.
 
Programrækken vises i samarbejde med Formidlingspuljen, Det humanistiske fakultet, Københavns universitet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.