Om 23 minutter
Tysklands valg
 
 

Europæiske stemmer med Michael Haneke

Listen over modtagne priser er længere end listen over producerede film. Han har modtaget både ”De gyldne palmer” og en ”Oscar”. Og den 18. juni 2014 modtog den østrigske filminstruktør Michael Haneke endnu en pris, nemlig ”Sonningprisen”, der er Danmarks fornemste kulturpris, ved en højtidelig i festsalen på Københavns Universitet. 

Men hvad er det, der gør, at Michael Haneke, der med sine film altid stiller store krav til sit publikum, som hellere stiller spørgsmål end giver svar, som tematiserer vold uden at vise vold, og som lægger mere vægt på lyden end på billedet, har nået en position som Europas største nulevende instruktør? Hvordan ser Haneke forholdet mellem europæisk kunstfilm og amerikansk mainstream? Hvordan arbejder han, og skal vi se en eller flere danske skuespillere i hans kommende film?

dk4 fik som den eneste danske tv-station mulighed for at møde Michael Haneke umiddelbart efter modtagelsen af ”Sonningprisen”.

Vært er Hanne Roswall Laursen.

Programmet er produceret med støtte fra
Europa-Naevnet
 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.