Lige nu
Spørg om læsning
 
 

Europæiske stemmer med Tom Høyem

Tom Høyem er uddannet cand. phil. Han har været lektor ved universitetet i Stockholm. Udlandskorrespondent for Berlingske Tidende samme sted. Formand for Europahøjskolen på Møn og rektor for kostskolen i Høng. Fra 1973-75 var han formand for partiet Centrum-Demokraterne, og fra 1982 til 87 minister for Grønland – landets sidste.

Herefter forlod Tom Høyem dansk politik – nærmest fra den ene dag til den anden - for at hellige sig arbejdet som rektor for tre forskellige Europaskoler i Oxford, München og Karlsruhe. I
Karlsruhe er Tom Høyem også byrådsmedlem. Valgt for partiet FDP, de frie demokrater.

Men hvorfor valgte han karrieren som rektor inden for Europaskolesystemet? Hvad er en Europaskole for en størrelse, og hvilken rolle spiller Europaskolerne i EU-systemet? Hvorfor har
Danmark ikke en Europaskole?

Tom Høyem er hovedpersonen i denne udgave af "Europæiske stemmer", hvori han fra sin udkigspost i Karlsruhe i delstaten Baden-Württemberg fortæller om sine iagttagelser af EU-
fællesskabet, om forventningerne til det danske formandskab om udfordringer og temaer for EU nu og i de kommende år, men også om et liv som dansker i forskellige europæiske lande.

Programmet er produceret med støtte fra
Europa-Naevnet
 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.