Øhrgaard med tyskere

Danmarks førende tyskprofessor Per Øhrgaard i nogle helt enestående samtaler med fx Günter Grass, Egon Bahr og Herfried Münkler.

Tysk kultur og åndsliv fylder meget lidt i det danske mediebillede – Det er let at konstatere. Og sådan forholder det sig, selvom vores store nabo mod syd altid har haft og stadig har en betydelig indflydelse på dansk kultur og litteratur på mange forskellige måder.

Men nu bliver der her på dk4 mulighed for at møde nogle af de mest fremtrædende, nulevende tyske personligheder fra tysk kultur- og politisk liv. Fra den 09. maj blænder vi nemlig op for programrækken ”Øhrgaard med tyskere”. For i samarbejde med Danmarks førende tyskprofessor Per Øhrgaard er det lykkedes dk4 at optage nogle helt enestående samtaler med fx Günter Grass, Egon Bahr og Herfried Münkler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og lottopulje.
 
 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.