Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Gensyn på dk4: Nordisk jul (4:4) - Eventyrlig pynt til juleaften

Nu nærmer julen sig med hastige skridt - og hvis du får gæster i juledagene og gerne vil pynte bord og juletræ i nordisk stil – så har dk4 gode tips, som er lige til at gå til.

dk4´s Amanda Bastholm har allieret sig med den erfarne florist Lars Jon – og i fællesskab fremtryller de et smukt julebord, som nok skal få gæsterne til at spærre øjnene op!

Lars Jon har arbejdet med blomster siden han var 15, ejer Flower Studio på Store Kongensgade i København, skriver bøger og afholder kurser og shows i både ind- og udland.
Lars har en særlig evne til at få overraskende ideer ud af enkle materialer og dyrker den nordiske stil både i sin boligindretning og i sit arbejde.

I de første tre programmer var der fokus på adventskransen, der blevet fremtryllet magiske juletræer og buttede engle, hoveddøren blev pyntet, værtindebuketten bundet og juledekorationen kreeret. Denne gang viser Lars Jon, hvordan man pynter et smukt julebord og hvordan man kan pynte sit juletræ – blandt andet med enkle kræmmerhuse med en rose i. Selv om man ikke er blomsterbinder eller stylist, kan man nemlig sagtens gøre noget særligt ud af oppyntningen – og som Lars Jon udtrykker det i programserien; er det vigtigste, at det bliver personligt og passer til det hjem, man er i!


Du kan se materialelister her
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.