Det er ikke småting, der dukker op, når der gennem tiderne er blevet gravet ud på området, hvor Hedeby engang lå som vikingetidens vigtigste og største handelsby. Det fugtige miljø i det tidligere havnemiljø giver perfekte bevarelsesbetingelser for organiske materialer som træ. Det var her næsten alle byens huse lå placeret med en plankevej som hovedfærdselsåre parallelt med fjorden Slien. Udgravninger i 1930´erne og igen i 60´erne og 70´erne afslørede så mange bygningsfaser og så meget træ, at man i dag ved præcist, hvordan et hus så ud i Hedeby.

Også byens tre brygger fandt man fundamenterne til. Her lagde de store vikingeskibe til for at lodse alle deres varer. Mange værdigenstande blev tabt i det plumrede vand under forløbet. Perler, mønter, sværd, dragtnåle og ikke mindst Nordens ældst eksisterende kirkeklokke endte i vandet for først af blive fundet af arkæologer ca. 1000 år efter.

Nu graves der igen. Denne gang på et udgravningsfelt inde på tørt land, hvor der både har været bebyggelser og gravpladser. Her er arkæologerne stødt på en række grave fra overgangen mellem hedenskab og kristendom. Alle grave er øst-vest vendte som kristne grave, men der er gravgaver såsom skålfibulaer og perler efter hedensk skik. I én af gravene fandt man påskelørdag i år et sandt ”påskeæg” nemlig guldperler og to hængesmykker med indfattede bjergkrystal og ametyst. Allerede under en udgravning i 1939 havde tyske arkæologer fundet et guldhængesmykke i samme grav. Her mangler smykkestenen imidlertid. – Desværre måtte udgravningen lukkes ned 1. september 1939 pga. krigen, og først her i 2017 er resten af smykkesættet fundet.

Når man sammenligner de nyfundne hængesmykker fra Hedeby med tilsvarende smykker fundet ved Fæsted mellem Vejen og Ribe sidste år (2016), ser man tydeligt store ligheder. Der er ingen tvivl om, at store dele af ”Fæsted-skatten” stammer fra Hedeby. ”Det er i hvert tilfælde noget, vi skal tale med vore danske kolleger om”, fortæller udgravningsleder Sven Kalmring til Frantz Howitz.

Omkring år 950 lod kongen opføre en høj vold omkring Hedeby. Den ses i dag tydeligt i landskabet, ligesom man ser, hvordan Dannevirke er tæt knyttet til byen. Udover Dannevirke er der et forsvarsværk anlagt syd for Hedeby nemlig Kovirkevolden. Denne vold markerer grænsen mod syd og gør Hedeby til en dansk by, men også områdets fire runesten angiver grænsen mod syd.

Det er Svan Kalmring, der viser dk4´s Frantz Howitz rundt i Hedeby og omegn. Store dele af historien foregår nemlig uden for volden. Det gælder bl.a. den såkaldte Skardesten, der fortæller om Svend og hirdsmanden Skarde, der drog med ham vestpå (til England) og døde i Hedeby. Denne runesten er med andre ord sat af kong Svend Tveskæg og er ikke blot en mindesten, men en grænsemarkering. Syd for ”Skardestenen” findes der ingen runesten overhovedet.

Frem til påsken 2018 er Hedebys museum lukket ned pga. ombygning. Imens er det så heldigt, at mange af de overdådige genstande er udstillet i Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Her kan de opleves året ud. I Vordingborg møder Frantz Howitz museumsinspektør Nanna Holm Gade foran en montre med vel nok det mest overdådige smykkesæt, der er fundet ved Hedeby. Ét stort fund mangler dog indtil nu i udstillingen nemlig alle genstandene fra den bådkammergrav, der blev fundet syd for Hedebyvolden i 1908. Her fandt man tre gravlæggelser i et kammer under et skib, men den fornemste lå for sig selv.










Teorien er, at det er Harald Klak, der ligger stedt til hvile som den fornemste i bådkammergraven. Det er der flere indicier, der peger på. Bl.a. hans sværd. For at vinde sig det danske område allierede Harald Klak sig med den frankiske kejser Ludvig den Fromme og måtte til gengæld lade sig døbe. I dåbsgave ved man, at han modtog adskillige rige genstande bl.a. et sværd. Det flotte frankisk inspirerede sværd, med de mange kristne symboler, man fandt ved den gravlagte i bådkammergraven, kan være en sådan dåbsgave til Harald Klak.

Harald Klak var stærkt forbunden med netop Hedeby, og det var da også hertil han medbragte missionæren Ansgar. Han fik i første omgang ikke tilladelse til at lade en kirke opføre ved Hedeby og måtte tage til Birka i Sverige. Først flere år senere blev Danmarks første kirke opført i netop Hedeby, men da var Harald Klak for længst død.

Fra den 1. juli kan besøgende i Vordingborg opleve genstandene fra bådkammergraven, der kommer fra en udstilling i Kiel for at blive udstillet på Danmarks Borgcenter, og det er lidt af en sensation.
Få historien om Hedeby fortalt på lidt over en time i ”Arkæologien Rundt”. Det er danmarkshistorie!