
Den østrigske slagerkonge, der har toppet adskillige hitlister, giver i foråret 2011 fire eksklusive koncerter, hvor han præsenterer sine største hits. Så glæd dig til en fest, når Hansi Hinterseer henter de østrigske alper til Danmark!
• Forum Horsens 25. marts 2011
• Superarena Ballerup 26. marts 2011
• Gigantium Aalborg 27. marts 2011
• Stadium Arena Fyn 28. marts 2011
Denne aften inviteres publikum til ægte tyrolerbal, der byder på såvel traditionel tyrolermusik som latin- og countrymusik fra Hansis fantastiske og nærmest verdensomspændende repertoire.
Inspirationen til sine sange finder han i bjergene og på de steder, hvor livet og dagligdagen leves, og hvor sange fortæller historier. Det er sange om mennesker, om kærlighed og glæde og om længslen efter hjemegnen.
Det perfekte mix af tophits, videoprojektion og et stemningsfuldt lysshow skaber en enestående atmosfære fyldt af magiske øjeblikke. Koncerten tager publikum med til bjergene i Tyrol. Glæde, dans og kærlighed er temaer, der for en aften får dig til at glemme hverdagens udfordringer. Det er live underholdning i særklasse! Med sine bredt favnende strejftog gennem de folkelige slagere og med medrivende indslag af sydamerikanske rytmer overrasker slagerkongen, ud over de populære slagernumre, også med utraditionelle og forfriskende toner og rytmer. Lad os feste og danse! Så snart takten slås an til svingende numre som "Viva Tirol" og "Hände zum Himmel" ryger stemningen i vejret. Det er sange, som går direkte i hjertet og videre ned i benene. VIVA Tirol!
Siden 1994 har den tidligere skiløber Hansi Hinterseer sat sine tydelige spor i musikbranchen. I år kan han se tilbage på 16 års succes med udsolgte koncerter, et utal af TV-shows og sågar en karriere som skuespiller.
Billetter til stolekoncerten koster fra 350-525 kr. ekskl. gebyr og sælges fra mandag den 29. november kl. 10.
Forum Horsens 25. marts 2011: Billetlugen.dk - 70 263 267 & Landets Fona-butikker
Superarena Ballerup 26. marts 2011: BILLETnet.dk & Landets posthuse med billetsalg
Gigantium Aalborg 27. marts 2011: BILLETnet.dk & Landets posthuse med billetsalg
Stadium Arena Fyn 28. marts 2011: BILLETnet.dk & Landets posthuse med billetsalg
