Hed ungdom og kold krig Foto: Suste Bonnén

Hed ungdom og kold krig

Med denne foredragsrække tager dk4-universitetet en gammel tradition op; Mands Minde-foredragene. Mands Minde-foredragene blev i sin tid startet af Grundtvig. Han ønskede med historiske foredrag at gøre os klogere på verden og klogere på os selv. Det er i den ånd, at Uffe Ellemann-Jensen holder sine ti foredrag. De er optaget netop i Grundtvigs gamle lokaler i Vartov.

Redaktion: Steen W. Pedersen og Rasmus Hundsbæk

Hed ungdom og kold krig: Uffe Ellemann-Jensen
Hed ungdom og kold krig er titlen på det andet af Uffe Ellemanns 10 foredrag om sin tid. I dette foredrag tages fat på tiden som værnepligtig, hvor den unge Uffe Ellemann lærer at presse bukser, pudse støvler og gå i takt. Også tiden som økonomistuderende i København og ægteskabet med ungdomskæresten hører den hede ungdom til.

Uffe Ellemann interesserede sig meget for Den Kolde Krig, og han fortæller levende om sine mange rejser bag jerntæppet, og om de indtryk han der fik, der var med til at konfirmere hans allerede liberale overbevisning.

dk4 Universitetet: Mands minde foredrag
» 1. Barndom, besættelse og befrielse
» 2. Hed ungdom og kold krig
» 3. Fra journalistik til politik
» 4. Afgrundens rand tur/retur
» 5. Fodslæbende europæere
» 6. Opgør om den kolde krig
» 7. Murene falder
» 8. Europa åbner sig
» 9. Et liv efter politik
» 10. Frihedens dilemmaer

Stream (Kræver Windows Media Player):

 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.