Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
Optakt til det danske EU-formandskab

Dansk-tysk med Matlok: Hans Heinrich Hansen

Siegfried Matlok skal i dette program møde en præsident. Det er den nu 76-årige Hans Heinrich Hansen fra Sønderjylland, som er formand for den Europæiske Mindretals-Union F.U.E.N. ("Federal Union of European Nationalities"), som i alt tæller 90 medlemsorganisationer fra 32 europæiske lande.

Hans Heinrich Hansen var fra 1993 til 2006 en markant formand for det tyske mindretal i Danmark, og siden 2007 har han været formand for den europæiske mindretals–organisation, som blev grundlagt i 1949 i Versailles med en målsætning om at skabe Regionernes Europa.

Danskhedens store leder i Sønderjylland, H. P. Hanssen sagde efter 1920, at hvis man behandlede mindretallene godt, så ville de snart være forsvundet.
Det er dog langt fra den europæiske virkelighed i 2015, nærmere tværtimod.

Mindretallene er stadig et vigtigt stridsspørgsmål i Europa, hvilket bl.a. kommer til udtryk i konflikten mellem Ukraine og Rusland.
Og hver syvende Europæer tilhører i dag et sprogligt eller nationalt mindretal.

Matlok taler i programmet med Hans Heinrich Hansen om blandt andet 60-året for København-Bonn-erklæringerne for mindretallene i det dansk-tyske grænseland fra 1955 og om de europæiske udfordringer, hvor EU hidtil ikke har været parat til at overtage en fredsstiftende rolle i mindretalsspørgsmål trods de berømte København-kriterier i 1993, som i sin tid blev kaldt Europas andet frihedsbrev.



Modtageren af den ærefulde Ebbe Muncks Hæderspris bliver i 2015 Siegfried Matlok. Prisen overrækkes den 04.11. på Christiansborg af Hendes Majestæt Dronningen. Siegfried Matlok modtager prisen ”for hans indsats som journalist og særligt for hans utrættelige virke i grænselandet til gavn for både danske og tyske”.

Læs mere om Ebbe Muncks Hæderspris og prisoverrækkelsen her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.