Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
 
 

Annonce


Mit liv med Danmark: Simone Lange

Simone Lange er født og opvokset i den lille by Rudolstadt i midten af det gamle Østtyskland. Hendes uddannelse inden for offentlig administration bragte hende i 1999 til Kriminalpolitiet i Flensburg hvor hun arbejdede indtil 2012.

Simones politiske karriere startede i midlertidig i 2003, hvor hun meldte sig ind i partiet SPD. Hun besad flere forskellige poster inden for partiet gennem de næste år, og sad fra 2008 til 2012 i Flensburg Byråd. I 2012 vandt hun, over siddende repræsentant for regionen, Susanne Herold (CDU), en plads i Schleswig-Holstein Landtag.

I 2016 stillede hun op som overborgmester i Flensborg, og vandt med over halvdelen af stemmerne, over siddende overborgmester Simon Faber.
Siden har hun siddet på overborgmesterkontoret i Flensborg, og i februar 2018 meldte hun sit kandidatur som formand for SPD – med afstemning den 22. april 2018.

Med programrækken ”Mit liv med Danmark” indleder dk4 og Flensborg Avis TV samarbejde for at styrke danskernes kendskab til det danske mindretal i Sydslesvig og for at fremme kulturudvekslingen mellem Danmark og grænseregionen.

I programrækken undersøger vi, hvordan danskere og tyskere syd for grænsen holder fast i deres identitet og deres liv med Danmark. Hvordan det er at leve et liv med Danmark udenfor Danmark, og hvordan det er i det daglige at leve i en både tysk og dansk verden og samtidig holde fast i det danske? Hvordan det er at leve som en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og hvordan det er for tyskerne at leve side om side med de ca. 50.000 dansksindede i grænseregionen.

Programvært er chefredaktør Jørgen Møllekær, Flensborg Avis.

De øvrige deltagere i programmerne er: Grit Jurack, tidl. landsholds-spiller, prinsesse Elisabeth zu Ysenburg und Büdingen Lyksborg Slot, Robert Habeck, vice-ministerpræsident, Slesvig-Holsten, Flemmings Meyer, formand, Sydslesvigsk Vælgerforening, Bahne Bahnsen, formand, Friisk Foriining, Thomas Frahm, kulturkonsulent, Flensborg, Rasmus Andresen, vice-landdags-præsident, Kiel, Bent Angelo Jensen, direktør og tøjdesigner, Herr von Eden.

Annonce

 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.

Annonce