Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
 
 

Annonce


Dansk-tysk med Matlok: Villy Søvndal

Siegfried Matlok møder i denne udgav af „Dansk-tysk med Matlok“ en politiker, som i mange år har sat sit præg på dansk politik, ikke mindst på venstrefløjen.

Det er den tidligere SF-formand Villy Søvndal, som i regeringen Thorning også var landets udenrigsminister fra oktober 2011 til december 2013, hvor han dog af akutte helbredsmæssige grunde måtte træde tilbage.
Villy Søvndal er kendt i brede kredse over hele landet, men de færreste ved, at han som ung samlede erfaring i Tyskland, med tyskerne og med sproget tysk i en tid, hvor der – ikke mindst på venstrefløjen i forbindelse med Danmarks EF-medlemskab fra 1973 endnu var store forbehold overfor naboen syd for grænsen, ja hvor der i visse kredse endda var mere sympati for Øst- end for Vesttyskland.

Søvndal har et ganske særligt kendskab til Tyskland. Som Udenrigsminister var han i 2011 på besøg hos sin daværende tyske kollega Guido Westerwelle i Berlin, hvor han understregede at Danmark tillægger forholdet til Tyskland „den største vægt og betydning“, en vægt og betydning, som jo er vokset enormt i de senere år under forbundskansler Angela Merkel, som Søvndal også har stiftet bekendtskab med i EU.

Søvndal har ikke kun fået et helbredsmæssigt comeback, men også politisk, hvor han som bosat i Kolding i 2017 stillede op for SF til valget i region Syddanmark og hvor han fik et personligt kanonvalg.
De centrale spørgsmål i samtalen handler om det dansk-tyske samarbejde, men også om forskelle.

Og ikke mindst også om Søvndals syn på fremtidens EU i en verden, som på afgørende punkter har forandret sig siden Søvndal gik fra borde i 2013.


Programmet er optaget på den tyske ambassade i Nordhavn i København.

Annonce

 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.

Annonce