Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Arkæologien rundt Borgring 2018

”Arkæologien Rundt” har været med på sidelinjen alle årene og afslutter nu serien med en opsummering og de allernyeste forskningsresultater og teorier.

Hvad er hemmeligheden bag Harald Blåtands 5 ringborge i Danmark og mindst én i Sydsverige? Da professor Søren M. Sindbæk fra Aarhus Universitet, sammen med museumsinspektør Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter i Vordingborg, begyndte at sætte ringborgene Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg ind i et strategisk system, var det pludselig logisk, at en erkendt ringborg ved Køge Bugt burde være endnu én af Harald Blåtands borge og ikke et jernalderanlæg, som arkæologerne ellers tidligere havde troet.

Arkaeologien rundt_Borgring_2018_f_lilleI 2014 gik arkæologerne i gang med de første undersøgelser, hvor man fandt den nordlige af de fire porte og erfarede, at den havde været brændt. Derefter fulgte de den nedbrudte vold 90 grader mod øst og ramte lige ned i den næste port. Ringborgenes system, med fire porte vinkelret på hinanden forbundet af en korsvej, så ud til at holde. Opdagelsen var en sensation, der gik verden rundt, men ville de kommende års udgravninger i 2016, 17 og 18 komme til at besvare nogle af de mange spørgsmål, man altid har haft om Harald Blåtands ringborge? Den 1. august i år sluttede undersøgelserne, og hvert år har budt på nye opdagelser. I år er ingen undtagelse.

Arkaeologien rundt_Borgring_2018_e_beskaaret_lille_x2-nydk4´s Frantz Howitz mødte i juni måned museumsinspektør Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark under udgravningen af den vestlige port og volden omkring den. Her var der bevis på, at i hvert tilfælde den ene halvdel af porten har været sat i brand. Resten af udgravningen gemmes til eftertiden, hvor man sikkert vil have udviklet endnu bedre videnskabelige udgravningsteknikker end dem, vi kender i dag. Udgravningen af selve volden afslørede, at den er blevet bygget op i sektioner. Hver sektion er opført af meget forskelligartede tørve-stykker og jord lagt på en måde, så man tydeligt kan se skillelinjerne. Det tyder på en yderst systematisk og effektiv proces, hvor hvert arbejdssjak har haft til opgave at opføre hver deres del af volden. 

Tidligere års udgravninger af især den østlige port beviste, at Borgring ved Køge har haft et liv helt op i 1000-årene. En nedgravet værktøjskasse samt flere stykker glaseret stamfordkeramik, som man kun kender fra Knud den Stores tid fra 1018-35, beviste, at nogen er flyttet ind, efter Borgring tilsyneladende havde mistet sin militære betydning efter Harald Blåtands død. Noget lignende kan være tilfældet med de øvrige ringborge, og det sætter dem pludselig i et helt nyt lys.

Men det store spørgsmål er nu, hvornår og hvorfor Harald Blåtand lod borgene opføre? Da Frantz Howitz besøgte Borgring en sidste gang den 14. august, fremkom professor Søren M. Sindbæk med en teori. Der er tale om tilflugtsborge for omkringboende kvinder og børn plus løsøre, mens alle våbenføre mænd har været udstationeret ved Dannevirke og derfor ikke har kunnet forsvare deres familier og gods i det nordlige Jylland på Fyn og på Sjælland.

Arkaeologien rundt_Borgring_2018_d_lilleFor Harald Blåtand og Danmark var tiden mellem 974 og 983 en svær periode, hvor landet blev truet af den tysk-romerske unge kejser Otto den 2. Han efterfulgte sin far på tronen i 973 og angreb ved Dannevirke med en stor hær i 974. Frem til kejserens tidlige død i 983 var han en konstant trussel for Harald Blåtand, der måtte mobilisere alle våbenføre mænd ved den sydlige grænse. Imens var hele den øvrige del af landet uden krigere og derfor sårbart. Der var derfor behov for tilflugtssteder i den nordlige del af Jylland, på Fyn og Sjælland. Derfor var det her, der blev bygget ringborge og ikke i den sydlige del af Jylland. Det var jo her, soldaterne befandt sig.

Et af de mange spørgsmål er, hvorfor der er opført hallignende karreer i Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg og ikke i de andre borge bl.a. Borgring. Det kan der være mindst to forklaringer på. Husene kan være senere tilføjelser, men kan også have tjent som vinterkvarter for soldater.

Arkaeologien rundt_Borgring_2018_a_og_b_samlet_lille_2Der er mange andre teorier om ringborgene, og intet kan bevises med sikkerhed. For at søge efter flere indicier har Frantz Howitz besøgt en udgravning af en jern-alder-/vikingetids landsby ved Bjæverskov 6 km vest for Borgring. Her fremviste forskningsleder Jens Ulriksen fra Museum Sydøstdanmark et par af de højstatus-genstande fra Harald Blåtands regeringstid, der er fundet på pladsen, hvor der også er flere eksempler på huse fra samme periode. Meget tyder på, at der ikke har været nogen udskiftning af huse mellem 970'erne og slutningen af 900-årene, hvor landsbyen rykker sig. Hvorfor? Måske havde mændene ikke tid og overskud til at vedligeholde og forny landsbyen, fordi de dels skulle være med til at opføre Borgring, dels skulle kæmpe for kongen ved Dannevirke. Det er i hvert tilfælde et indicie, der underbygger Søren M. Sindbæks teori om ringborgenes funktion som tilflugtssteder, mens mændene var i krig.

Arkaeologien rundt_Borgring_2018_Soren_Sindbaek_og_Frantz_Howitz._900x405jpg
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.