Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Arkæologien rundt: Ketil Urnes landsby

En genfunden landsby og en møntskat fortæller danmarkshistorie i ”Arkæologien Rundt” på dk4.

Arkaeologien rundt_Ketil_Urnes_Landsby_3_900I Bjolderup Kirke mellem Tinglev og Kliplev står en runesten opstillet i våbenhuset. Den fortæller at ”Ketil Urne ligger her”. Der er med andre ord tale om en gravsten over en af egnens mægtige og betydningsfulde mænd. Runologerne angiver, at runerne er ristet engang i sidste halvdel af 1100 - eller i første halvdel af 1200-tallet.

Urneslægten uddøde i 1904 og var den adelige familie i Danmark, hvis rødder kunne føres længst tilbage i tiden nemlig til Ketil Urne. Men hvor boede han? Det har man nu et godt bud på.

I forbindelse med grusgravning har arkæologer fra Museum Sønderjylland nu undersøgt et stort område lige op til den gamle Hærvej. Her har man fundet en stor middelalderlandsby, der har eksisteret i perioden mellem slutningen af 1000-årene og begyndelsen af 1300-årene. Der er meget, der tyder på, at det var her, Urneslægten har boet. Landsbyen har nemlig ligget lige i nærheden af Urneskoven, og små to kilometer væk ligger Urnehoved med Slesvigs Tingsted. Det er teorien, at stormandsslægten har taget navn efter den lokalitet, de stammer fra.

Drone Ketil_Urnes_storgaaard_900Under udgravningerne er der lokaliseret to store beboelseshuse, hvis størrelse angiver, at her har boet standspersoner. I det ældste af gårdene er fundet en forgyldt sølvfingerring og en urnesfibel, mens der i det yngste er gjort et helt specielt skattefund. 51 sølvmønter, der bærer ærkebiskop Philipp von Heinsbergs kontrafej og 2, der viser den tysk-romerske kejser Barbarossa. Begge mønttyper er slået i Køln mellem 1175 og 1181. Hvorfor er de gemt af vejen her? Det nærliggende tingsted kan give en god forklaring.

På Urnehoved tingsted er opstillet en række mindesten over danske middelalderkonger, der er blevet udråbt her. ”Hvilke af kongerne tror du, Ketil Urne har haft forbindelse til”? Spørger dk4´s Frantz Howitz enhedsleder Lennart S. Madsen fra Museum Sønderjylland. – Svaret er uden tøven Knud den 6., der blev konge efter sin far Valdemar den Store i 1182.

Moenterne paa_bord_900De historiske kilder fortæller, at Knud den 6. opsagde sin fars lensed med den tysk-romerske kejser Barbarossa i 1184. Måske har planerne om et brud allerede været proklameret ved tingstedet i 1182, hvor gesandter fra Barbarossas hof uden tvivl har været til stede. De fornemme gæster sydfra har man måttet indkvartere standsmæssigt bl.a. i den nærliggende landsby med den store gård, som Ketil Urne måske har ejet. Det er så her, de 53 genfundne tyske mønter er blevet gemt eller tabt. De præcise omstændigheder kender vi selvfølgelig ikke.

SArkaeologien rundt_Ketil_Urnes_landsby_moent_900iden slutningen af vikingetiden har Danmark haft sin egen møntøkonomi. ”Derfor er det bemærkelsesværdigt, at så mange tyske mønter, der alle er slået netop i perioden mellem 1175 og 1181, er fundet i en landsby meget tæt på tingstedet, hvor Knud den 6. blev udråbt i 1182” fortæller museumsinspektør Anders Hartvig fra Museum Sønderjylland. Der er mange indicier på, at det er i den sammenhæng, man skal fortolke skattefundet. Dateringen af runeinskriptionen på Ketil Urnes gravsten mere end antyder, at han og den genfundne landsby er en del af historien.

Arkaeologien rundt_Ketil_Urnes_Landsby_FH_LSM_900x405

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.