Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Historien om Portvin (1:3): Produktionen

Portvin en underkendt og en ofte lettere misforstået drik. Det stopper her, for i tre programmer kommer vi rundt om produktionen, historien og det lidt mere tekniske, der ligger i hele blåstemplingen af den endelige portvin. Kort sagt så går vi helt i dybden med alle facetter af Portvin.

Vi starter med at navigere i de mange forskellige typer af portvin, der findes. Portvin spænder farvemæssigt fra de helt lyse til de dybrøde, der kaldes ruby. Smagsmæssigt betyder det også meget, der kan være langt fra den hengemte flaske, der findes frem hvert år til risalamanden, og til en frisk vellagret flaske. Tag med på rejsen, der måske giver dig mod til at tage på portvins-eventyr.

Douro-dalen er det eneste sted, hvor man kan producere ægte portvin. I det første program møder vi på Quinta da Romaneira Carlos Agrellos, som er Winemaker og ønolog. Carlos fortæller om produktionen af portvin i markerne, om portvinstyperne, og forklarer hvordan man egentlig laver portvin og hvad der adskiller portvin fra almindelig vin.

I programmet møder vi desuden amerikaneren Roy Herch, som er en af de førende journalister og portvinsentusiaster. Han driver blandt andet portvinssitet ”For the Love of Port”, som er højt estimeret og anerkendt i hele verden.

Herudover får vi også indblik i Douro-dalens flotte natur og det unikke mikroklima.

Brødrene Jens-Peder Wenzel Pedersen og Troels Wenzel Østergaard står bag vintageportvin.dk, som er en af Nordeuropas største specialforretninger inden for portvin. Gennem 3 programmer i serien "Historien om portvin" guider de os gennem portvinens verden.

Se et spot for programmet her

Historien om_portvin_1_800Historien om_portvin_2_800

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.