Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Om 11 minutter
Frilandsmuseet

Annonce


Gran Canaria på kryds og tværs (1:2): Arkæologien

dk4 fortsætter serien ”på kryds og tværs” om De Kanariske Øer med to programmer om Gran Canaria. Atter engang er det med Frantz Howitz som rejseleder.

Vanen tro går han sine egne veje og sætter fokus på arkæologi, historie, kultur og natur fremfor all inclusive-hoteller, brede sandstrande og det søde natteliv.

Som det er tilfældet med den største af De Kanariske Øer, Tenerife, flokkes langt de fleste turister, der vælger Gran Canaria som rejsemål, på den mere solsikre sydkyst. Her er det til gengæld småt med kulturelle seværdigheder, frodig natur og lokalt liv. ”Hvor mange kender i virkeligheden det ægte Gran Canaria?”, spørger Frantz Howitz i denne del 1 af ”Gran Canaria på kryds og tværs”. Selv blev han yderst overrasket over, at der på Gran Canaria er langt flere arkæologiske seværdigheder end på Tenerife og La Palma, som blev besøgt af dk4 i 2017 og 2018.

GC 1_Cueva Pintada_lilleDen arkæologiske rundtur begynder i den nordvestlige by Galdár, der var den oprindelige befolknings kongeby. Her fandt en bananplantageejer i slutningen af 1800-årene en hule med hulemalerier, der senere, sammen med hele plantagen, blev testamenteret til byen Galdár og udgravet af arkæologer. Udover hulen Cueva Pintada fandt arkæologerne resterne efter den gamle før-castilianske by og i tusindvis af genstande, der fortæller om befolkningens levevis, før de blev besejret af den castilianske hær på befaling af Castiliens dronning Isabella. Cueva Pintada blev offentlig tilgængelig, men de besøgendes udåndingsluft og lyspåvirkninger fik de berømte hulemalerier til at blegne, så der i dag kun er 50 % af farverne tilbage. Derfor var hulen lukket gennem mange år, men i dag er den beskyttet af et tykt lag glas og bliver åbnet for besøgende ganske få minutter hver halve time.

Raul QuintanaPå De Kanariske Øer er der mange gåder forbundet med de før-castilianske befolkninger, der udviklede sig i hver deres retninger på øerne. Genetiske undersøgelser viser, at de alle har deres rod dybt inde i det centrale Nordafrika – og oprindeligt var berbere, men hvorfor blev de sejlet til De Kanariske Øer? ”Der er mange teorier”, fortæller arkæolog Raúl Quintana Quintana (foto) fra Cueva Pintada Museumspark, ”og én af dem går ud på, at det var romerne, der anbragte dem på øerne af kommercielle årsager. Deres opgave var at indsamle en bestemt type snegle, som man udvandt purpurfarven af”.

Øernes befolkninger havde tilsyneladende heller ingen kontakt med hinanden, for berbere har af gode grunde ikke erfaring med sejlads. Til gengæld bragte den oprindelige befolkning på Gran Canaria traditionen at bygge svært tilgængelige kornsiloer med sig fra Nordafrika. Her er den bedst bevarede Cenobio de Valerón, som også aflægges et besøg. Højt oppe på en klippeside ligger opbevaringsanlægget placeret med sine ca. 350 små siloer. Her har arkæologerne bl.a. fundet kornrester og små forskelligartede keramiksegl, som man øjensynligt benyttede for at markere, hvem hver enkelt silo tilhørte.

GC 1_Maipes_lilleDen største begravelsesplads for den oprindelige befolkning på De Kanariske Øer finder man tæt på byen Agaete på den nordvestlige del af øen. Her rager de største af gravene op som skorstene midt ude i et ufrugtbart landskab, der udelukkende består af lava efter et vulkanudbrud for mere end 3000 år siden.
Gran Canaria_paa_kryds_og_tvaers_Consuelo_Marrero_og_FH_LILLEOmrådet hedder Malpes, der kommer af ”mal pais” – altså ”dårlig jord”. De mere end 8000 grave, som man kender til, er anlagt over en lang periode fra før vores tidsregning og helt op til 1400-årene. Både i Cenobio de Valerón og Maipes blev Frantz Howitz vist rundt af én af de lokale arkæologer Consuelo Marrero.

Det mest spektakulære arkæologiske område skal dog findes inde i én af de sydøstlige barrancoer (klippekløfter). Her ligger La Fortaleza som tre enkeltstående klippeformationer midt inde i kløften. Førhen troede man, at La Fortaleza var det samme som Ansite, hvor kanarierne led det sidste og endegyldige nederlag til den castilianske hær og efter legenden begik kollektivt selvmord. Derfor kaldes dette helt særlige, arkæologiske højdepunkt ofte ”La Fortaleza de Ansite”, men det er misvisende. Der er intet arkæologisk bevis på, at La Fortaleza var en kampskueplads i 1483. Anlægget er langt ældre og tjente som tempel og begravelsesplads. Én af gåderne omkring La Fortaleza er, at den før castilianske befolkning har hugget en tunnel ind gennem den største af de tre klipper. Hvorfor de har gjort dette – og med stenredskaber, for der er ingen metalforekomster på De Kanariske Øer – er endnu et af de mange mysterier, det arkæologiske Gran Canaria har at byde på.
GC 1_La Fortaleza 2_lilleGC 1_La Fortaleza 3_lille








Ud over de fire arkæologiske hovedattraktioner besøger Frantz Howitz det spektakulært beliggende Quatro Puertas, Museo Canario i Las Palmas og ikke mindst det storslåede landskab Barranco Guayadeque. Her er der et væld af forhistoriske huler og en nutidig lokalbefolkning, der bor i huse hugget ind i klippevæggen. I Barranco Guayadeque er der desuden åbnet flere restauranter i dybe klippehuler, og selvfølgelig smager Frantz Howitz her på nogle af de lokale, kulinariske specialiteter efter en oplevelsesrig rundtur i det arkæologiske Gran Canaria.

Del 2 handler om Las Palmas, nogle af de små historiske byer og ikke mindst om Gran Canarias storslåede natur.
GC 1_Lokale retter i klippehule_lilleCenobia de_valeron_2_800


















Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.