Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Om 27 minutter
Frilandsmuseet

Annonce


KulturHave med Mogens Jensen

Mogens Jensen, Næstformand og Kultur-, medie- og idrætsordfører for Socialdemokratiet

En af de helt markante skikkelser i det kulturpolitiske landskab er Mogens Jensen. Igennem mange år har han præget kultur- og mediepolitikken på Christiansborg og haft stor fokus på, hvordan de dele af befolkningen, der ikke bruger de mange kulturtilbud, kan inddrages og blive aktiv deltagere.

Når Mogens Jensen er gæst i denne udgave af KulturHave går Christian Have tæt på det nye kulturpolitiske udspil fra Socialdemokratiet, på medieforliget, Radio 24/7 og ikke mindst den seneste kulturanalyse og danskernes holdning og støtte til kunsten og kulturen.

Mogens Jensen er også formand for Foreningen NORDEN, og derfor spørger Christian Have også, hvor vigtigt det nordiske samarbejde er i en tid med Brexit og et EU i kaos.
Hvad med techgiganterne og Netflix og deres rolle i fremtiden i det danske kultur- og medielandskab og hvad med det dansk producerede indhold på den længere bane? Sådan lyder andre af programmets centrale spørgsmål, lige som der bliver mulighed for at høre Mogens Jensens bud på, hvad der skal prioriteres i de kommende år, og hvilken rolle kulturen kan og skal spille i hele landet.

I en tid med fake news, trolls, boots, kunstig intelligens, digitale platforme og services har kunsten og kulturen så egentlig en rolle at spille? Hvilke værdier står kunstnerne og kulturinstitutionerne for? Vil kulturen stadig få betydning i en stadig mere digitaliseret hverdag - for den enkelte borger, for vores trivsel og for vores dannelsesbegreb? Hvilket ansvar har den enkelte kunstner og kulturinstitution for at være en aktiv medspiller i hele samfundsudviklingen?
Det ser Christin Have nærmere på sammen med en række af Danmarks førende kunstnere, kulturledere og aktører, når de bliver inviteret ind i KulturHaven af Christian Have for i overraskende og personlige samtaler at komme med deres bud på og holdninger til kunstens betydning og dens værdiskabelse for den enkelte og samfundet.
I programrækken ”KulturHave” forsøger vi at komme et skridt videre og dybere og samtidig sætte fokus på udvalgte kunst- og kulturbegivenheder.

”KulturHave” produceres i samarbejde med Have Kommunikation. Vært er Christian Have.

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.