Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Koncert med Soulmission - live fra Studio 55

Fire stærke solister og fire stærke stemmer står nu sammen for første gang, når Studio 55 byder på en eksklusiv koncert med Linda Andrews, Marcel Gbekle, Jasmin Gabay og James Sampson.

De fire fantastiske soul- og gospelsangere, som du nok hver især også kender fra tv-programmer som fx X Factor, Dansk Melodi Grand Prix, Bagedysten og Stjerne for en aften, er gået sammen om at lave en helt særlig koncertoplevelse under konceptet "Soulmission - A Gospel Experience". De fire fantastiske solister fortolker nogle af den nyere musikhistories største soul-/pop-/gospel-hits.

Linda, Marcel, Jasmin og James har vidt forskellige baggrunde – både hvad angår det personlige og det musikalske. Men de forenes i fælles kærlighed til gospel og soul – og i den glødende kraft og inderlighed, man her kan finde ind til, både som sanger og lytter.

Sangene er et soul-fyldt og spirituelt udvalg af kendte kunstnere som bl.a. Bob Dylan, John Mayor, Beyonce, Adele, Leonard Cohen m.m. – og ikke mindst, så vil gospelklassikerne uden tvivl give dig lyst til at synge med.


Medvirkende:
Linda Andrews: vokal - James Sampson: vokal - Jasmin Gabay: vokal - Marcel Gbekle: vokal - Mark Chemnitz Laursen: keys - Kim Thomsen: trommer - Henrik Møller: bas.

dk4 har sat scenen og lader et væld af danske bands indtage den. Den musikalske bredde er stor i Danmark – det er bare ikke alle genrer, der får lige meget plads i det offentlige rum. I ”Live fra Studio 55” har musikerne scenen i godt 60 min., hvor de kan præsentere hele deres set – og ikke kun det enkelte hit.

Få en musikalsk oplevelse i ”Live fra Studio 55”, hver gang på dk4!
Måske taler genren umiddelbart ikke til dig, men nærheden og intensiteten, der findes i håndspillet live-musik, kan ikke sammenlignes med det, man hører i radioen.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.