Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


KulturHave med Anne-Louise Sommer

Direktør Anne-Louise Sommer gæster ”KulturHave” med et CV i baglommen, der er meget usædvanligt for en museumsdirektør.

Hun er mag.art. i litteraturvidenskab og har haft en akademisk karriere som adjunkt og siden lektor i Kunsthistorie på Aarhus Universitet, og hun har været rektor på Designskolen, indtil hun 2011 blev udnævnt som direktør for Designmuseum Danmark - det tidligere Kunstindustrimuseum.

Med Anne-Louise Sommer som direktør har Designmuseum Danmark femdoblet sit årlige besøgstal fra 60.000 til 310.000, og museet er blevet et internationalt anerkendt og prisvindende museum med afsæt i strategien “Design skal deles”.

Senest modtog Anne-Louise Sommer Ny Carlsbergfondets Museumslegat 2020 for nytænkning og nye formidlingsmæssige greb på Designmuseum Danmark.
Når Anne-Louise Sommer er gæst hos Christian Have i denne udgave af ”KulturHave” fortæller hun blandt andet, hvorfor design og kultur er noget, der kan løse store samfundsmæssige udfordringer og skabe værdi, der skal gøres op i andet end kroner og ører.

“Vi bør prioritere vores kultur højere som en dyb sammenhængskraft, der binder et polariseret samfund sammen. Og museer kan spille en helt oplagt rolle her, for de er vores fælles hukommelse”, siger museumsdirektøren.
I programmet løfter Anne-Louise Sommer også sløret for de kommende års store planer for Designmuseum Danmark, der skal restaureres og bygges om til et museum i den internationale topliga og dermed være med til at sikre Danmarks stærke position, som en af de førende design-nationer i verden.

”KulturHave” produceres i samarbejde med HAVE A/S.

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.