Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Vores fremtid i EU - efter brexit og Covid-19

Der er nu gået godt et år siden, at vi havde valget til Europa Parlamentet, men tiden efter valget har været stærkt præget af to ting, som hver især har lagt en dæmper på næsten alle andre politiske initiativer: Først Brexit i efteråret og nu senest Corona-krisen her i foråret.

Allerede i marts måned fik medarbejderne i Europa Parlamentet besked om, at de, indtil videre, ikke skulle møde i Bruxelles, og siden er næsten alle møder og afstemninger foregået virtuelt, uden at politikerne har været fysisk til stede.

Særlig i forbindelse med Covid-19-krisen har de enkelte lande af sundhedspolitiske årsager iværksat en lang række vidtgående initiativer, som ikke først har været koordineret i EU, og som på visse områder har tilsidesat fælles EU-beslutninger.

Selv om Corona-krisen langt fra er overstået, er der fra Europa-Kommissionens side allerede blevet fremlagt en økonomisk genopretningsplan, som sammen med budgettet for de næste 7 år skal hjælpe de europæiske økonomier i gang igen. Grundlæggende er der blandt medlemslandene bred enighed om, at der skal laves en hjælpepakke, men der er stor uenighed om, hvordan og under hvilke forudsætninger hjælpen skal gives.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.