Tekst: Louise Møller, Haveselskabet

Når man taler om staudebede, er der mange der husker mormors blomsterbed, og mormor der ofte lå på alle fire og lugede ukrudt og nussede om planterne. Men sådan behøver det ikke at være. I dag dyrker vi stauder i vores haver på en anden måde end tidligere. Stilen er mere naturalistisk, hvilket har mange fordele. En af dem er at der ikke er bar jord mellem planterne, som der typisk var i mormors staudebed. Det gør det meget nemmere at passe fordi ukrudtet ikke får lys nok til at spire. Men også måden man planter på, har ændret sig.

I dag forsøger man i højere grad at efterligne naturen. Det betyder at man planter stauderne i små grupper eller enkeltvis mellem hinanden i stedet for større grupper af samme slags. Desuden anvender man mange flere kraftfulde og robuste stauder, som dækker jorden godt. For at få det naturlige udtryk, er det blevet populært at blande prydgræsser ind mellem de blomstrende stauder. Med deres lette statur, lange smalle blade og elegante aks står græsserne i stærk kontrast til de noget mere bastante stauder. Men de klæder hinanden godt og tankerne ledes hurtigt hen på den blomstrende eng eller prærien med varme gyldne farver og græsserne der vejer i vinden og summende bier der flyver fra blomst til blomst.

Plant efter forholdene
Udvalget af stauder er enormt, og man bliver nemt fristet når man tager en tur i det lokale havecenter. Her er det vigtigt at tænke på, hvad man kan tilbyde planterne i sin have. Ligger bedet i sol eller skygge? Er jordbunden sandet eller leret, tør eller fugtig? Skal planterne være høje eller lave? Hvilken farveskala skal der være i bedet? Det er nogle af de spørgsmål, man med fordel kan stille sig selv inden bilen fyldes med planter. Men særligt lys og jordforhold er vigtige, hvis man vil have succes med sit staudebed. Hovedparten af prydgræsserne trives bedst i sol, men der findes også en mindre gruppe, som kan plantes i skyggebedet.












Nemme planter
Det der karakteriserer en staude, er at det er en flerårig plante der visner helt ned hver vinter. Det betyder at vi haveejere hvert forår skal ud med saksen, for at klippe sidste års visne blade og stængler væk. Der kan også være brug for at luge bedet igennem en enkelt gang før de nye blade dækker jorden og gør det svært for ukrudtet at spire. Mange prydgræsser står smukt gennem det meste af vinteren med deres gyldne aks. Men når foråret kommer, begynder nye blade at titte op, og så skæres alt det visne bort. Herfra klarer de sig selv resten af året. Nogle stauder kan have brug for opbinding senere på sæsonen, men vælger man stauder der kan holde sig selv, slipper man for den del.

Med års mellemrum kan nogle stauder have gavn af at blive gravet op og delt. Det er en billig måde at få flere planter på, men har man ikke plads i egen have, kan man måske dele med naboen eller lave en lille bod ved vejen. Andre stauder kan stå i årevis uden at blive delt, og det samme gælder for de fleste prydgræsser.

Græsser og stauder i krukker
Har man ikke mod på at anlægge et staudebed, kan man også dyrke stauder og græsser i krukker. Især græsserne er her meget anvendelige, fordi de står flot hele sæsonen, og man kan kombinere dem med sommerblomster, hvis man ønsker.
Mange græsser har smukt farvet eller stribet løv så de også er smukke tidligt på sæsonen før de begynder at blomstre. Det gælder fx hakonegræs, Hakonechloa macra ’Aureola’, japansk blodgræs, Imperata cylindrica ’Red Baron’, og grå blåaks, Sesleria nitida.
Planter man stauder i krukker, kan man med fordel gå efter dem som har en lang blomstring eller dekorativt løv, så krukken er flot så lang tid som muligt. Det kunne fx være storkenæb, Geranium ’Rozanne’, hosta eller alunrod, Heuchera.
Græsser og stauder i krukker skal passes som alle andre krukkeplanter med vand og gødning og dræn i bunden af krukken.

Læs meget mere om stauder og græsser på haveselskabet.dk