Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Anne-Vibeke rejser: Lofer Foto Lasse Løndahl Henriksen

Anne-Vibeke rejser: Lofer

Europas bedste vintercampingplads ligger i Lofer i Østrig, og det er netop Camping Grubhof, der er udgangspunktet for alt det, Anne-Vibeke viser frem i dette program.

Den lille hyggelige by Lofer med ca. 2.000 indbyggere ligger i den 70 km lange Saalachtal i Salzburger Land godt 600 m.o.h. Det er utrolig let at komme dertil – også om vinteren. Campingpladsen ligger lidt uden for den charmerende by midt i naturen og lige ned til floden Saalach.

De fleste campinggæster går langrend eller står alpint, og så er det helt fantastisk at komme ”hjem” til en campingplads med wellness i verdensklasse. Her kan man med udsigt til naturen få pulsen helt ned og nyde en forkælelse, der kan sammenlignes med dem man kan få på de dyreste luksushoteller. I hovedhuset er der en hyggelig lille cafe med købmand og ikke mindst en klassisk indrettet østrigsk restaurant med hygge og traditionelle østrigske retter.

Anne-Vibeke besøger det alpine skiområde, der med god grund er meget populært blandt danske børnefamilier, men hun giver også tips til andre vinteraktiviteter som vandreture, kanefart og ture på snesko.
Sidst, men ikke mindst, giver Anne-Vibeke tips til vintercamping og camping i autocamper, fordi denne tur køres i en autocamper, der er ideel til vinterbrug.

Læs mere om rejsen og vinterferie i Østrig på www.AnneVibekeRejser.dk

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.