Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

En moderne EU-reformering (1:4): Hvad er EU-reformgruppen?

Gennem interviews med EU-reformgruppens medlemmer, fagpersoner, interesseorganisationer og journalister forsøger EU-ekspert Christian Foldager og journalist Kirstine Sideroff Larsen at forstå, hvorfor EU kan føles langt væk samtidig med at det, der foregår i Bruxelles, har en stor betydning for danskernes hverdag.

Den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til dansk medlemskab af Det Europæiske Fællesskab (EF), eller Den Europæiske Union, som det europæiske samarbejde kaldes i dag.
De seneste årtier er mængden og kompleksiteten af de EU-sager, der behandles i Folketinget vokset betydeligt. Til trods for dette, har Folketingets behandling og kontrol med EU-sager ikke ændret sig, men foregår stadig efter den model, som blev fastlagt for snart 50 år siden.

Derfor har Folketingets Europaudvalg, i anledningen af 50-året for folkeafstemningen, nedsat en reformgruppe, der skal efterse den parlamentariske kontrol med EU-politikken i Danmark.

EU-reformgruppen består af en række fremtrædende politikere og erhvervsfolk, der alle har et særligt kendskab til EU. I samarbejde med fagpersoner, interesseorganisationer og partiledere skal de sammen komme med en række anbefalinger til, hvordan EU-sager skal behandles i Folketinget fremover.

I fire programmer stiller dk4 skarpt på, hvilke udfordringer, der er med behandlingen af EU-stof i Folketinget nu, og hvad det har af betydning for demokratiet i Danmark.
Gennem interviews med EU-reformgruppens medlemmer, fagpersoner, interesseorganisationer og journalister forsøger EU-ekspert Christian Foldager og journalist Kirstine Sideroff Larsen at forstå, hvorfor EU kan føles langt væk samtidig med at det, der foregår i Bruxelles, har en stor betydning for danskernes hverdag. De følger naturligvis også lanceringen af EU-reformgruppens anbefalinger, og gruppens bud på, hvordan man kan forbedre behandlingen af EU-stofområdet i Folketinget, så demokratiet kan styrkes i Danmark.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.