Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Til fods i naturen - På Kalk Kaminoen

Kalk Kaminoen – en ny vandrerute i det midtjyske – fyldt med atmosfære og historie. Ruten, som løber fra Stoholm til Skelhøje, mellem Skive og Viborg – eller omvendt, er en tur med meget få højdemeter, trods længden på ca. 30 km., men til gengæld en tur, der er rig på Danmarkshistorie.

Og hvorfor den hedder Kalk Kamino, er der en helt naturlig forklaring på – for dels går ruten i den nordlige ende gennem et landskab, der er formet af århundreders kalkbrydning, og dels så er der nærmest gået inflation i Camino-begrebet. De fleste af os kender nok den nordspanske Camino – og ved at det er en vandrerute, men da ordet ”Camino” kort og godt betyder ”vej” eller ”sti” – så var det ret nærliggende at knytte det til områdets særkende, som altså er kalken og som, gennem århundreder, er udvundet fra de største sammenhængende kalkgruber i verden.

Turen er meget varieret med ådale, er rig på sjældne planter og utallige små søer og en mose. Det er også her vi finder Alheden – heden, som kartoffeltyskerne skulle opdyrke og meget mere. Så tag med og hør lokale folk fortælle om historien, og ikke mindst om de skrøner, der knytter sig til egnen.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.