Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Anne-Vibeke rejser: Douro-floden

Tag med Anne-Vibeke på en ubeskrivelig rejse på Portugals smukke flod Douro, der er kendt for portvin, historiske maleriske byer og uberørt natur.

I 2001 kom hele Dourodalen og Douro-floden med god grund på UNESCOs verdensarvsliste og kælenavnet ”Den Gyldne Flod” passer så godt til den 900 km lange flod, der udspringer i Spanien og udmunder i Atlanterhavet ved Porto. Anne-Vibeke, der er vært på programmet, går ombord på flodkrydstogtsskibet Infante dom Henriques fra det franske rederi Croisi Europa i Porto, der er Portugals næststørste by. Herfra sejler skibet 200 km op ad floden til den spanske grænse. Hver eneste dag er der oplevelser, og du kan glæde dig til Anne-Vibekes rejsetips fra bl.a. Porto, spanske Salamanca og et væld af portugisiske byer, der ligger langs floden.

Programmet handler også om portvin, for Porto er portvinens hovedstad, og den populære driks druer dyrkes på begge sider af Douro-floden. Sidst, men ikke mindst så skal skibet passere fem sluser, bl.a. den imponerende Carrapatelo-sluse, der med sine 36 meter er Europas højeste sluse. Skibet i sig selv er også en oplevelse, fordi man forkæles og underholdes på hele rejsen.

Få flere rejsetips til Portugal og flodkrydstogt på Douro på www.AnneVibekeRejser.dk
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.