Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Forsvarshistorien - udsendt af Danmark (12)

”Forsvarshistorien - Udsendt Af Danmark” sætter fokus på de mange kvinder og mænd, der på vegne af Danmark er rejst ud med Dannebrog på skulderen. De er en vigtig del af den danske forsvarshistorie.
Det er historier om de mange opgaver, som danske soldater, politifolk, sundhedspersonale, civile og beredskabsfolk har løftet rundt om i verden.

Hvorfor tager de afsted? Hvad har de lavet? Hvad har det betydet for dem at være afsted? Hvilke kompetencer har de taget med sig hjem? Og meget, meget mere.
Fælles for alle udsendte af Danmark er, at bag deres udsendelse til en international mission ligger et politisk flertal - og dermed en folkelig opbakning - for netop at støtte disse internationale missioner.
Danmark har siden 1948 bidraget med danskere til en lang række af internationale missioner - ofte som et eller flere bidrag til en FN-, NATO- eller EU-mission.

”Forsvarshistorien - Udsendt Af Danmark”, er et privat initiativ og uafhængig af politiske interesser. Projektet kører i dag i et tæt samarbejde med den folkeoplysende forening Folk & Sikkerhed og Danmarks Veteraner.
Studievært er Ann-Christina Salquist, kommunikationsrådgiver og Afghanistan-veteran med 12-års erfaring inden for veteranverdenen.

Der kan forekomme voldsomme billeder i programmet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.