Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Anne-Vibeke rejser: Donau

I dette rejseprogram tager Anne-Vibeke seerne med på noget så populært som flodkrydstogt og denne gang på Centraleuropas længste flod, Donau, der måler hele 2850 km og snor sig gennem ti lande, fra udspringet i Donaueschingen i Tyskland til Donaudeltaet i grænseområdet mellem Rumænien og Ukraine.

På denne rejse sejler vi ca. en tredjedel af flodens længde – den del som langt de fleste besøger nemlig fra Passau i Tyskland til Ungarns hovedstad Budapest. Denne strækning kan rejses på en uge, når vi sejler og undervejs kommer vi i land flere steder, både i små landsbyer som Dürnstein og i større byer som Østrigs hovedstad Wien og Bratislava, der er hovedstad i Slovakiet.

I programmet giver Anne-Vibeke også masser af rejsetips til Linz, Stift Melk, slusen og dæmningen Gabcikovo, der er en ud af de 11 sluser på rejsen og Ungarns ældste by og tidligere hovedstad Esztergom. Det hele afsluttes i Ungarns imponerende hovedstad Budapest, der er delt i to og begge bydele er fyldt med store oplevelser.

Rejsen foregår på flodkrydstogtsskibet Carmen og Anne-Vibeke viser også livet om bord og hvorfor denne ferieform vinder mere og mere frem.

Læs mere om Donau og flodkrydstogter på www.AnneVibekeRejser.dk



Se programmet allerede nu på dk4.tv

Se et spot for programmet her:

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.