Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Rundt om nytårs-grillen - Forret

4 personer


Torsk

Ingredienser
4 stykker torsk a 125 gram
2 dl sødmælk

Tilberedning
Torsken kommes i en bakke med mælken. Kom staniol over bakken, og kom den ind i grillen ved indirekte varme 100 ca. grader.
Lad den temperere i ca. 15 minutter. Tag den op af bakken, og lad den dryppe af på et klæde. Krydr med salt og peber.


Purløgsolie

Ingredienser
1bdt purløg
1 hvidløg
Olivenolie

Tilberedning
Kom purløgen i en gryde med kogende vand. Når vandet koger igen tages purløgen op og kommes i en skål med isvand. Tag dem nu op af isvandet, og lad den dryppe af. Nu kommes purløgen i blenderen med hvidløg og olie og blendes, til den bliver varm. Sigt den nu igennem et klæde.


Baconcrumble

Ingredienser
4 skiver bacon

Tilberedning
Baconen kommes op i en bakke og kommes på grillen ved direkte varme. Steg dem, ind til de er helt sprøde, og tag så baconen op af bakken, og læg dem på et stykke fedtsugende papir. Når de er helt tørre, hakkes baconen fint.(smid ikke bacon fedtet ud, det skal bruges senere i opskriften)


Rugbrød

Ingredienser
4 skiver rugbrød
Bacon-fedt.

Tilberedning
Skær kanten af rugbrødet, og skær en rektangel på 3 x 6 cm. Kom brødstykkerne op i bakken med bacon-fedtet, og sæt bakken hen over direkte varme. Lad brødet stege, indtil det er let sprødt. (Det må ikke stege for meget, da det så bliver hårdt) Tag brødet op af bakken, og krydr det med groft salt.


Vagtelæg

Ingredienser
4 vagtel æg

Tilberedning
Sæt en gryde over med vand, og når vandet koger, kommes vagtelæggene i. Kog dem i præcis 2 minutter og 10 sekunder. Tag dem så op, og kom dem i en skål med isvand. Man skal være meget forsigtig, når man piller dem, da de nemt går i stykker. Når de er blevet pillet, skal de halveres.(de skal være let smilende indeni)


Rødbeder

Ingredienser
2 rødbeder
2 dl eddike
2 lauerbærblade
5 peberkorn
100 g sukker

Tilberedning
Eddike, laurbær, peber og sukker koges op. Rødbederne skrælles og skæres i tern af 1 x 1 cm og kommes op i lagen. Tag gryden af varmen. Lad dem stå og trække i lagen, til de skal serveres


Bolchebeder

Ingredienser
2 stk. bolchebeder
Saften af 1 citron
En smule god olivenolie

Tilberedning
Bolchebederne skrælles og skæres meget tyndt (gerne på et mandolinjern), kommes op i en skål med citronsaften og en smule olivenolie.


Sennepssifon

Ingredienser
½ l hønsefond
2,5 dl tør hvidvin
1 hvidløg
1 skalotteløg
2 spsk. skalotteløg
2 spsk. Dijon sennep
1 dl piskefløde.

Tilberedning
Skalotteløg og hvidløg hakkes fint. Kom en gryde på grillen, og kom lidt olie i. Tilsæt nu løg og hvidløg. Lad dem stege i et par minutter, og tilsæt så hvidvin. Lad hvidvinen koge ind til det halve, og kom så hønsefonden i. Når hønsefond og hvidvin er kogt ind til det halve, tages gryden af varmen. Smages til med sennep, salt og peber. Sigt den nu over i en skål, og kom den på køl. Når lagen er kold, kommes fløden ,i og det hele fyldes på en sifon-flaske. Kom en patron på, og ryst den godt. Prøv at sprøjte en smule ud på en tallerken. Hvis den ikke er tyk nok så kom en patron mere på. Lad den stå på køl, ind til der skal anrettes.

Ærteskud til anretning.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.