Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Tips og tricks: La det gro - efterår i haven


Gode råd om plantning af hæk


Plantetidspunkt
Efteråret eller forår er de helt optimale tidspunkter at plante hæk, da jorden har en god temperatur og er tilstrækkelig fugtig og bekvem.

Haek1haek2







Formålet med at plante hæk

De fleste planter hækplanter i skellet for at afgrænse haven fx ind til naboen.

Men man kan også bruge hæk til fx
• At skabe små hyggerum i haven
• At skabe en levende mur
• At skabe et blomsterflor
• At skabe ekstra frodighed
• Skjule ting - fx skraldespand, kompost.
• Eller til at undgå indsyn i haven

Når du planter hæk
De bedste plantebetingelser for hækplanter er, at plante dem i almindelig havejord blandet med 1/3 plantestarter og så tilføre lidt planteaktivator. Plant hækken så rødderne kun lige er dækket af jord.

Hvad er plantestarter?
Plantestarter er den perfekte jordforbedring ved plantning af hæk, buske og træer. Plantestarter er sammensat af velkomposteret naturgødning (kolort) spagnum og sand. Elementer, der giver næring og nyt liv til både jorden og planterne. Mikroorganismerne i plantestarter øger den biologiske aktivitet i jorden og sandet fremmer vandoptagelsen.

Når hækken er færdigplantet trykkes jorden til og vandes godt igennem. I efterårsperioden er vandingsbehovet ikke så stort. Men til foråret er det vigtigt at være omhyggelig med vandingen igen. Vand ca. 20-40 min. pr. uge i tørre perioder. En god løsning er at anvende en siveslange, som placeres på jorden helt nede ved rødderne. Herved undgås vandsplid og vanding på selve planten. Det er desuden en god idé at anvende et vandingsur, som kan holde øje med tiden og dermed vandforbruget.

De mest almindelige hæktyper er
• Bøg
• Liguster
• Kirsebærlaurbær
• Tuja
• Taks
• Kristtorn
• Cypres

boeg kirsebaerlaurbaer liguster
Bøg Kirsebærlaurbær Liguster

kristtjoern kristtjorn m_baer cypres thjua
Kristtorn Kirsebærlaurbær Cypres Tuja

Men mange andre typer planter er også rigtig gode som hæk fx:
syren, spiræa, bærmispel, potentilla, paradisæblebusk, kirsebærkornel, forsytia, naur, avnbøg osv.

djaervmipsel kirsebaerkornel potentilla syrenhotensia
Dværg mispel Kirsebærkornel Potentilla Syrenhortensia











paradisaeble syren spiraea
Paradisæble Syren Spiræa

Hvilke hækplanter skal man købe?
Hækplanter findes i mange forskellige størrelser og til meget forskellige priser.
Hækplanter sælges som
• Barrodsplanter
• I potter
• På klump

Barrodsplanter fordele og ulemper
• Den billigste måde at købe hæk på, er at købe barrodsplanter.
• Når man køber barrodsplanter, kan man vurdere kvaliteten ud fra rødderne.
• Jo tykkere og mere forgrenende rødder jo bedre kvalitet.
• Jo større rodnet i forhold til toppen jo bedre. Det kan godt betale sig at klippe
   planten lidt tilbage. Det fremmer væksten.
• Plantetidspunkt barrodsplanter: 1. oktober - 1. maj (bøg, lærk og tjørn dog lidt
   senere om efteråret.) På det tidspunkt er barrodsplanterne hærdet af og kan
   klare at blive flyttet.

Hækplanter i potte eller på klump - hvis man ønsker et hurtigt resultat
Hækplanter i potte eller på klump er lidt dyrere end barrodsplanterne, men til gengæld er de rigtig gode, hvis man ønsker at få en høj tæt hæk, så hurtigt som muligt.

Fordele/ulemper
• I forhold til barrodsplanter, får man nogle ældre hækplanter med et bedre
   rodnet, når man køber dem i potter eller på klump.
• Rodnettet er helt intakt på potteplanter og næsten intakt på barrodsplanter.
• Det er en lidt dyrere løsning, men til gengæld får man et hurtigere færdigt
   resultat.
• Plantetidspunkt – hækplanter i potter kan plantes hele året, dog ikke i meget
   varme/tørre perioder. Hækplanter på klump plantes 1. oktober - 1. juni.
   Kirsebærlaurbær kan med fordel plantes lidt tidligere - fra omkring september.


Gode råd om vinteropbevaring af planter i krukker

De fleste planter kan godt overvintre i krukker, man skal bare være opmærksom på, at planter i krukker er mere udsatte end planter, der står plantet direkte i jorden og de kan derfor have behov for lidt beskyttelse.

Planter i krukker står hævet over jorden og er derfor mere udsatte for kulde og træk. Jorden i krukken fryser lettere til og de er mere udsatte for temperatursvingninger og får desuden mindre væske.

Hvad kan man så gøre for at beskytte man sine krukkeplanter om vinteren?
De fleste flerårige planter, som fx roser, stauder og småbuske og små træer, der plantes i krukker, kan godt tåle frost. Den største udfordring med krukkeplanter er reelt mere den træk og de store temperatursvingninger, som de udsættes for. For de stedsegrønne planters vedkommende er der desuden risiko for, at de tørre ud, hvis de ikke får lidt vand i tørvejrsperioder. Man kan beskytte sine planter og krukker med hætteposer, fleece, frostmåtter, akryltæpper, boblelast, grangrene eller lignende.

sammenplantning med graeserKamelia










Ud over at dække planter og krukker kan man med fordel placere mere sarte planter som fx hortensia og middelhavsplanter i fx et skur, drivhus (med akryltæppe) eller opvarmet drivhus eller på en overdækket terrasse eller under et havebord.

oliven citrus1 pink hotensia_Naer
appelsin syrisk rose lime



















Sommerblomster tåler slet ikke frost, men det er muligt at få mange af dem til at overvintre ved at tage dem indenfor om vinteren og placere dem i et køligt rum – fx bryggers eller et uopvarmet værelse eller havestue.

lilla froekenhat lilla floks pelagonia










Gode råd om etablering surbundsbed

Hvilken jord skal man vælge?

Når du skal etablere et nyt surbundsbed er det vigtigt at vælge en god spagnum. Kvaliteten på spagnum måles på farven og grovheden. Jo grovere og jo lysere tørven er, jo bedre er kvaliteten. Anvend altid en spagnum uden gødning – ofte kaldes jorden for ”Rododendronjord” eller ”Surbundsjord” eller slet og ret ” Spagnum uden gødning”.

Hvor meget?
Læg spagnum i et tykt lag på ca. 30-50 cm afhængig af størrelsen på de planter du ønsker at plante i bedet. Jo større planter, jo tykkere lag spagnum. Spagnumlaget skal være ca. 10-20 cm højere end bedet reelt ønskes, da det falder lidt sammen med tiden. Når spagnummen er lagt ud – vandes grundigt, så vandet arbejdes ind i spagnummen.

Spagnum skal være godt fugtig, når man planter sine surbundsplanter i bedet. Det er rigtig godt at forberede selve bedet om efteråret og så først plante sin planter om foråret. Spagnummen i bedet kan således nå at etablere sig – dvs. at spagnummen er blevet godt gennemfugtet og er faldet helt til.

Man kan anvende klyner, som kant eller til at lave flere etager i bedet, hvis man ønsker et bed i flere højder. Det ser både smukt ud og kan samtidig skabe rumfølelse eller afskærmning mod indsyn i haven. Klyner er lavet af hårdt, sammenpresset spagnum og er meget dekorative som kant omkring surbundsbedet. Hvis man ønsker det, kan man plante småplanter direkte i klynerne. Man skærer blot et lille hul direkte i klynen og sætter planten i hullet

Hvordan redder man en gammel surbundsplante, der ikke trives?
Har man et ældre surbundsbed, hvor nogle af planterne ser ud til at mistrives, kan man give planterne nyt liv ved at grave dem op og genplante dem i ny spagnum, så de får mere luft til rødderne. Allerede efter en sæson vil planterne se markant bedre ud og få flere blomster. De kan med fordel klippes ned i marts. Man skal ikke være bange for at klippe planten kraftigt tilbage, da den kun vil skyde fra de øverste 20 cm af grenen.

Planteforslag til surbundsbedet.
Gode planter til surbundsbedet: Rododendron, forårs- og efterårslyng, bjergte, revlinger, blåbær, tyttebær, tranebær, azalea osv.

bjergte revling tyttebaer blaabaer
Bjergte Revling Tyttebær Blåbær









azealea azzealia2 azzealie3
Azalea Azalea Azalea











Rododendron Rododendron2 Rododendron3
Rododendron Rododendron Rododendron











lyng lyng hvid lyng3
Lyng Lyng Lyng












Gode råd om græsplænen


Husk kalke og gøde græsplænen
Det er vigtigt at kalke sin græsplæne for at opretholde den rette pH-værdi i jorden. pH-værdien i jorden mindskes gradvist med tiden. pH-værdien har afgørende betydning for græssets trivsel og for gødningsbehovet. Er der meget mos i græsplænen, tyder det på, at pH-værdien er for lav og at græsset trænger til kalk og gødning. Den optimale pH-værdi bør ligge på omkring 5½-7. Er man i tvivl, så kan man selv måle pH-værdien med strips eller indlevere en jordprøve i et havecenter.

Vi anbefaler, at man tilfører sin græsplæne ca. ½ kg kalk pr. m² hvert 7 år. Det lyder af meget og kan se lidt voldsomt ud. Mange vælger derfor i praksis at kalke oftere og i mindre doser. Men mindre doser kalk ændrer kun pH-værdien i jorden ganske lidt og sjældent tilstrækkeligt, så den bedste effekt fås reelt set ved at give en større dosis kalk på én gang.

Græsset skal kalkes om efteråret og gødes 1. gang i starten af april. Vi anbefaler at anvende Vertigazon, som er en miljøvenlig og organisk plænegødning, som både bekæmper mos uden at svide græsset og samtidig giver græsset optimal vækst, farve og sundhed. Ved at kalke om efteråret, mindskes behovet for gødning om foråret. Anvend almindelig kalk, i stedet for perlekalk, da perlekalk nedbrydes meget langsommere.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.