Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Herregårdsmad med Bi Skaarup

Andesuppe, østers, røget skinke med krydret pæresovs, lang grønkål, en vidunderlig svesketærte, kvædebrød, groffenbrad, sulevælling, sønderjysk kålbyttel og ikke mindst svupsakker, - det er hvad historisk kogekone Bi Skaarup assisteret af Frantz Howitz serverer for dk4´s seere over to programmer.

I programmet ”Herregårdsmad med Bi Skaarup”, fortæller Bi Skaarup bl.a. om, hvordan den franske kogekunst kom til Danmark allerede omkring enevældens indførelse 1660 – og specielt efter den franske revolution, hvor den franske adels kokke blev arbejdsløse og måtte søge nye veje med deres kogekunst. Det kom især det nye borgerskab til gode, og den finere franske kogekunst bredte sig til også at indbefatte de danske herregårde.

Mens Bi Skaarup og Frantz Howitz svinger gryder, potter og pander i Bi Skaarups moderne køkken, bliver der også tid til at aflægge Selsø Slot et besøg. Her finder man Danmarks bedst bevarede herregårdskøkken fra midten af 1700 tallet med åbent ildsted, automatisk grillvender og en ovn, der overgår selv de mest moderne varmluftovne i effektivitet.

Også når der tilberedes bondekost bliver der tid til at besøge historiske køkkener. Her finder man et stort udvalg bondekøkkener på Frilandsmuseet, hvor både husmandssteder, store bondegårde og en møllergård er repræsenteret. Her kan man bese åbne ildsteder, kaminkøkkener samt et af de klassiske brændekomfurer, der revolutionerede køkkenerne fra midten af 1800 tallet.

Opskrifterne kan ses på www.historiskmad.dk.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.