Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Sommersang i Mariehaven: Jubilæum (2:2)

Tusindvis af gæster besøger hvert år Helge Engelbrecht i hans private baghave Mariehaven i Ansager, hvor han med sit orkester Neighbours & Friends byder indenfor til folkeliv og fest. I 2019 fejrede Helge og Co. jubilæum og fødselsdag med henholdsvis 20 år i det gamle tømrerværksted Musik Galleriet, hvor det hele startede – og 10 år i Mariehaven.

I dette andet og udvidede Jubilæumsprogram er der igen lykønskninger og sange fra en perlerække af optrædende, der har været med i Mariehaven gennem årene.
Oplev bl.a. Dario Campeotto med en forrygende udgave af den udødelige ”Angelique”, Ann-Mette Elten med storhittet ”Hjem til Aarhus” og Jacob Haugaard med ”Det er hammer-hammer-fedt”.

Der er munterhed i lange baner med Jan Svarrer og dejlige sange fra Anders Mikkelsen og Hallur Joensen. Neighbours & Friends har også sine egne solister på banen i dette program, nemlig Sidsel Maria Michelsen, der synger sin egen ”Mærker du blomsterne gror” og Sine Bach Rüttel, der fortolker Bjørn Ulvaeus og Benny Anderssons fantastiske sang ”Sorte Silhuetter”.

Ditte Fromseier Hockings, orkestrets tidligere violinist, tager del i løjerne sammen med sin musikalske ægtemand og guitarist Sigurd Hockings mens Casper Hundebøl, der pt holder orlov på ubestemt tid i Neighbours & Friends også er hidkaldt, denne gang for at give sin egen udgave af Billy Joels verdenshit ”Pianoman”. ”Sig du kan li´ mig” synger Anne Dorte Michelsen og Tommy Rasmussen til hinanden, mens Helge samler alle medvirkende til sidst omkring sin nye sommersangskending Sommersang i Mariehaven 2.

Medvirkende:
Neighbours & Friends, Dario Campeotto, Ann-Mette Elten, Sidsel Maria Michelsen, Anders Mikkelsen, Sine Bach Rüttel, Gry, Jan Svarrer, Johnny Hansen, Hallur Joensen, Casper Hundebøl, Anne Dorte Michelsen, Jacob Haugaard.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.