Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Hånden på hjertet: Finn Nørbygaard i langsom samtale med Monica Lylloff

Finn Nørbygaard er godt i gang med sin anden karriere. I 2009 blev han færdig som samtaleterapeut og har siden haft sit virke i Aarhus.

I ”Hånden på hjertet - Finn Nørbygaard i langsom samtale med” får forskellige gæster glæde af Finn Nørbygaards ekspertise og tilgang til livet. Som han siger, ”åbenhed og indsigt i følelseslivet er fundamentet for mental sundhed”.

Se med, når en modig gæst deler ud af sine op- og nedture, vendepunkter i livet samt minder fra barndommen og historier fra karrieren.

Denne gang er jurist Monica Lylloff, gæst i studiet. Monica Lylloff er forfatter til bogen “Seje mor” og medstifter af #enmillionstemmer – en bevægelse, der kæmper for retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. Monica Lylloffs tre børn har alle særlige behov, og i samtalen med Finn Nørbygaard kommer hun bl.a. ind på, hvordan hun har fokus på at få det allerbedste liv ud fra de præmisser, der gives, og om den personlige rejse, det har været at stå, hvor hun nu står.>

Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.