Programomtaler
Hvis dit barn kender 10.000 ord inden skolestart, er det godt hjulpet på vej til at blive en god læser og skriver. Hør Klara Korsgaard, der er centerleder i Nationalt Videncenter for Læsning, give gode råd til, hvordan du kan få dit barns ordforråd til at vokse.
Den 24. og 25. marts indtog 150 unge fra hele Danmark den europæiske, politiske scene. For en weekend var de henholdsvis statsminister i Danmark, formand for det Europæiske Råd, Cyperns beskæftigelsesminister eller journalist.
Hvilke krav stilles der egentlig til læsning på gymnasiet? Og hvordan kan forældre gå ind og støtte deres teenager i at læse? Hør læsevejleder Ane Langager fra Roskilde Gymnasium fortælle.
Læsning sker ikke kun, når øjnene møder bogstaver. Man kan sagtens høre en bog, og det er særligt godt for dem, der har svært ved at læse. Hør Marianne Aaen Thorsen, der er læsekonsulent i Fredensborg kommune, give gode råd til, hvordan du kan lyttelæse med dit barn.