Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Peter Thielst

”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns,” skrev Søren Kierkegaard, og hans ord blev til titlen på filosoffen Peter Thielsts store Kierkegaard-biografi.

Men i denne måneds samtale med Flemming Chr. Nielsen fortæller Peter Thielst også om Regine Olsen som kunstmaler. Han har taget et af Regine Olsens blomstermalerier med i studiet, og vi kommer tæt på den tungsindige Kierkegaard og den unge pige, der blev fascineret af den komplicerede mand. Kierkegaard havde den plan at blive forlovet, men trak sig tilbage, og frem for ægteskab og børn skrev han om de problemer, hele verden 150 år efter hans død stadig er lidenskabeligt optaget af og indviklet i.

Hvad vil det nemlig sige at være et menneske, og hvad vil det sige at være kristen? I stedet for at skjule sig bag masker må man ifølge Kierkegaard blive den, man er.

Peter Thielst beretter også om sin egen yndlingstekst hos Kierkegaard - den dramatiske novelle om en københavnsk bogholder, der må leve med en skræmmende mulighed.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.