Kl. 10.00
Læsetips Special
 
 

Dansk-tysk med Matlok: Torsten Albig

Siegfried Matlok er denne gang i Kiel som gæst hos den slesvig-holstenske landsregering, hvor han skal interviewe landets socialdemokratiske regeringschef Torsten Albig, som leder en enestående tysk regering - den består nemlig af SPD, de Grønne og det danske mindretals parti SSW.

I 2009 blev Albig valgt direkte som overborgmester i Kiel, og allerede i 2012 blev han socialdemokratisk ministerpræsident i en regering, hvor det danske mindretalsparti SSW har stor indflydelse, men hvor også Albig selv er ”ein wahrer Freund Dänemarks”.

Med Albig taler Siegfried Matlok blandt andet om Albigs Danmark-strategi, om hans visioner for det dansk-tyske samarbejde i 60-året for de såkaldte København-Bonn-erklæringer for begge mindretal i det dansk-tyske grænseland, men også om Fehmarn-forbindelsen og om Socialdemokratiets hovedmodstander, Angela Merkel.



Modtageren af den ærefulde Ebbe Muncks Hæderspris bliver i 2015 Siegfried Matlok. Prisen overrækkes den 04.11. på Christiansborg af Hendes Majestæt Dronningen. Siegfried Matlok modtager prisen ”for hans indsats som journalist og særligt for hans utrættelige virke i grænselandet til gavn for både danske og tyske”.

Læs mere om Ebbe Muncks Hæderspris og prisoverrækkelsen her
 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.