Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Dinas Talkshow: Pia Kjærsgaard og Hassan Preisler

Den danske skuespiller og forfatter Hassan Preisler gør oprør mod de rigtige meningers tyranni, når han åbenhjertigt beretter om den skamfølelse, han kan opleve ved at have et varmt bekendtskab med Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard. - En følelse som Pia Kjærsgaard finder absurd og uforståelig, hvilket tydeligt kommer til udtryk i den første udgave af dk4s talkshow med Dina Al-Erhayem som vært.

Den timelange udsendelse stiller spørgsmål om, hvordan folkesjælen ser ud på indersiden – og netop konstellationen mellem Hassan Preisler og Pia Kjærsgaard åbner op for en tankevækkende debat om danske værdier.

Hassan gør op med holdningstyranniet i den danske kulturelite – og deres såkaldte ”rigtige holdninger”.
I samtalen stilles der spørgsmål om, hvilke konsekvenser det har, når vi lukker hinanden ude i ekskluderende fællesskaber. Kendetegnende for mødet mellem Hassan Preisler og Pia Kjærsgaard er, at de tør være direkte over for hinanden og begge savner at få gjort op med fordommene på tværs af politiske holdninger. Første skridt er at sige fordommene højt!

Sangerinden Nicoline Sif Møller og Søren Graversen tilsammen SiffGraversen:DUO optræder i programmet og fortolker suverænt kendte sange af de danske sangskrivere C.V. Jørgensen, Anne Linnet og Thomas Helmig.


I Dinas Talkshow stiller Dina Al-Erhayem direkte spørgsmål til markante danskere om Danmarks og gæsternes egen tilstand. Hvordan bliver man klogere, dygtigere og mere næstekærlig dag for dag?
Dina tager fat på de store emner som kærlighed, grådighed, magt og sårbarhed – og undersøger, hvordan de konkret udfolder sig i vores land – og muligvis i studiet, mens interviewet finder sted.

I hvert program inviteres to vidt forskellige gæster, der på hver deres måde præger vores samfund og gør indtryk. Dina inviterer dem til at give deres bud på, om der er håb for vores nation – og på, hvilke udfordringer, der skal tages fat på!

Dinas Talksho_Hassan_Preisler_Pia_Kjaersgaard_Sif_Graversens_duo_lille


Pia Kjærsgaard og Hassan Preisler

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.