Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Til bords med søstrene Gercke: Frederikssund Vikingeboplads - Opskrifter



PULLED LAMB I STEGESO


Lammekølle
Persille
Hvidløg
Olivenolie
Salt

Husk at sætte din stegeso i blød før du bruger den.

Hak persille, hvidløg, olivenolie og salt meget fint. Lav snit i lammekøllen på kryds og tværs. ”Masser” nu massen ind i kødet og slut af med et lag ovenpå køllen.
Læg et stykke bagepapir i din stegeso og læg nu køllen heri.
Sæt stegesoen i en kold ovn og sæt temperaturen på 100 grader. Lad køllen være i ovnen i 10 timer. Du behøver ikke kigge til den – den passer sig selv.
Efter 10 timer tages køllen ud. Lad den køle af og pil herefter kødet fra – det er meget nemt og det falder let fra hinanden.


FLADBRØD

25 g gær
1 tsk. salt
3,5 dl lunkent vand
600-650 g hvedemel
Gæren røres ud i det lunkne vand og salt tilsættes. Tilsæt melet. Ælt dejen godt igennem og sæt den til hævning med et fugtigt klæde over. Jo længere tid dejen hæver jo luftigere bliver den - minimum ½ time.
Ælt dejen igennem og form 8 boller som rulles flade med en kagerulle. Bag dem på en meget varm pande /over bålfad indtil de tager farver og hæver op. Drys med flagesalt


PESTO
1 potte frisk basilikum
1 bundt frisk mynte
80 gr. pistacienøddekerner
75 gr. fetaost
2 fed solo hvidløg
2 dl. Olivenolie
Salt
Skyld krydderurterne og læg dem i en blender/mini hakker. Tilsæt de øvrige ingredienser og hak det hele godt. Smag til.
Tag et fladbrød, læg lammekød på, og top med pesto og luk brødet sammen.


DEKORATIONER

Efterårs blomsterkranse

Materialer: ståltråd, humle, sankthansurt, hyben, hortensia.
Start med humlen, som er en god basis og støtte til de andre blomster. Bind et stykke ståltråd rundt om humlen. Så sættes de andre blomster fast på humlekransen med små stykker ståltråd som snøres fast om den ståltråd som holder humlen sammen. Denne krans er smuk både på bordet og hoveddøren.

Agernlys
Materialer: blåler, agern, lys.
Start med at lave en kugle af leret og sæt stearinlyset i midten af leret, og sæt så agern i leret til dette er helt dækket til. Der kan bruges forskellige størrelser lys til denne dekoration, men her er der brugt juletræslys, så der er plads til en lysdekoration ved hver tallerken.
De små agern kan også til stor glæde for børn laves om til små agernnisser, ved at trille en lille kugle som hoved, og så bruger man et agern som hue og et agern som krop, så den lille agernnisse kan stå.


Søstrene Gerckes bog "Kogebog fra Kongernes Nordsjælland" kan købes i dk4-butikken.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.