Annonce


Jagtmagasinet: Drivjagt i Letland

Denne gang går turen ud på et stort sneklædt jagtrevir i Letland, hvor især elgene er talrige, men vanskelige at få et rent skud til. Derfor jager vi med drivere, skyder hurtige opfølgende skud, og tager ud i den begsorte nat, for at jage vildsvin på anstand i fuldmånens skær.

Jagten er arrangeret af danske Nika Jagtrejser, som i et par årtier har haft stor succes med at bringe især danske jægere til dette store revir i den centrale del af Letland.

Og lad det bare være skrevet med det samme; denne jagtform ligner ikke noget, man sådan lige kender fra Danmark. Der anvendes avanceret natudstyr, som ikke er lovligt at anvende til jagt i Danmark, og der eftersøges en påskudt elg helt i overensstemmelse med de lokale fremgangsmåder.

Annonce

 
       
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.

Annonce