Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Léonie Sonnings Musikpris 2025: Den Danske Strygekvartet
Kom med bag kulisserne, da Den Danske Strygekvartet modtog Léonie Sonnings Musikpris! I ugerne op til den store priskoncert den 5. juni i Konservatoriets Koncertsal sammen med DR Symfoniorkestret, DR Pigekoret og protektor H.M. Kongen, der overrakte prisen, fulgte vi kvartetten på en helt særlig rejse.


Det blev til en landsdækkende turné, der bød på både intime kammerkoncerter, en musikdramatisk forestilling med Lars Mikkelsen på Bellevue Teatret og en festlig folkemusikfejring på Refshaleøen.

Fotograf Nikolaj Lund var med hele vejen. Bag scenen, på scenen og midt i musikken. Han fangede kvartettens energi, arbejdsfællesskab og evne til at samle genrer og publikummer på tværs af traditionelle grænser. Radiovært og kulturformidler Benedikte Granvig stod for interview.

Dokumentarfilmen giver et unikt indblik i, hvad det vil sige at stå på tærsklen til en af verdens største klassiske musikpriser, og at gøre det på sin helt egen måde.


Se et spot for programmet her:

Kommende sendetider
» I dag kl. 21.15
» Onsdag d. 17. Sept kl. 21.35
» Mandag d. 22. Sept kl. 18.05
Relaterede emner
» Gensyn på dk4: Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela (2:2)
» Bertel & Marc-Christoph Wagner
» ”Fængslende kunst”: Dommen - "Den foruroligende ælling" for Højesteret
» Dansktoppen - Toppen af toppen (2)
» Dansktoppen: Toppen af Toppen (4)