Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Gransirup
ca. 1/3 liter

20-30 grankviste
• 5 dl vand
• 5 dl sukker

Skyl dine grankviste og klip dem i mindre stykker, eller rib nålene af.
Tilsæt vand og kog i 10-15 min – lad ”teen” trække ½ dagstid eller natten over.
Si nålene fra – du kan nu koge teen lidt ind så noget af væsken fordamper ca. 1/4-1/3.
Tilsæt sukker og lad det opløses.

Kog væsken ind til en sirup ved lav varme – du bestemmer selv, hvor tynd/tyk den skal være, men det er vigtigt at holde godt øje med siruppen – jo tykkere den bliver jo lettere brænder den på.

Hæld siruppen på en skoldet flaske og luk den tæt helst med en gummilukning.
Siruppen holder sig fint uåbnet, men når du først har taget hul på flasken, skal den stå på køl.

Høst af gran – hvordan gør du
Find et godt sted at høste grangrene, enten fra dit usprøjtede/økologiske juletræ eller få lov af en privat have/skovejer. Du må ikke klippe grene af træer, hverken offentlige eller private områder. Hvis du møder nedfalden eller afklippet gran, må du gerne tage af disse grene. Men husk de skal være rimeligt friske.

SANKETID-Naturen kalder-hvad_kan_vi_sanke_Naar_skoven_dufter_af_gran_gransirup_b_800x608SANKETID-Naturen kalder-hvad_kan_vi_sanke_Naar_skoven_dufter_af_gran_gransirup_800x608











Vilde ingredienser – hvordan gør du

Indsamling af frø er bedst på en tør dag, hen på eftermiddagen, så evt. dug er fordampet. Lad din høst ligge udenfor lidt tid, så eventuelle insekter kan nå at slippe væk. Tjek planten for fx edderkoppespind og fjern det lokalt.

Tør dine frø på et tyndt klæde fx lagt på et tørrestativ. Stil det et mørkt, lunt og luftigt sted. Har du gulvvarme, kan du også lægge dit klæde her. Vent et par dage eller tre og tjek løbende om frøene er tørre og slipper stænglen/raklen. Når de er helt tørre opbevares de på glas frem til brug – holder sig ca. et år et tørt, køligt og mørkt sted. Hvis du vil lave pulver/mel af dine frø, så brug en morter eller en elektrisk kaffekværn. Du kan erstatte op til 15-20 % af mel i dit bagværk med frø-”mel”.

Frø af stor nælde (Urtica dioica) samles i efteråret, mens de stadig er lidt grønlige. Bemærk at der er både han- og hun planter, hunplanterne har tætte frøstande, der sidder på en slags rakle og er meget tykkere end hanplantens pollenrakler. Det er lettest at klippe brændenældestænglen og tage dem hele med hjem. Hjemme klipper du frø-”raklerne” af og lægger dem på et klæde til tørring. Når de er færdigtørret, nulres frøene af den lille raklestilk – brug gerne en ikke for finmasket si, og gnub forsigtigt frøene igennem, så kun stilkene er tilbage. Du kan bruge brændenældefrø, både hele og som pulver.

Frø af kruset skræppe (Rumex crispus) samles ligeledes i efteråret. Du støder på de flotte frøstande med den dybe rødbrune farve i kantbevoksninger, mark og eng. Høst de høje stængler og lad dem ligge på et klæde til tørring. Efter et par dage nulres frøene af og kommes på glas. Kruset skræppe fungerer bedst som pulver, de er ikke så rare at tygge i hele.










Relaterede emner
» Knækbrød med ”mel” af vilde frø
» SANKETID - Naturen kalder - hvad kan vi sanke: Når skoven dufter af gran
» SANKETID: Naturen kalder - hvad kan vi sanke
» SANKETID: Naturen kalder - hvad kan vi sanke