Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Koncert med Esben Kronborg - live fra Studio 55
Med 1000 koncerter og to albums har horsensianske Esben Kronborg turneret landet tyndt med sine sange på engelsk siden debuten i 2011. Nu er han så klar med sit første album på dansk.


Esben Kronborg udgav i 2019 sit selvbetitlede og anmelderroste debutalbum på dansk. Et album, som viser en sårbar drømmer, som gennem sine varme og tænksomme tekster ikke er bange for, at tage fat, hvor det kan gøre ondt.

Når Studio 55 byder ind til koncert med Esben Kronborg, bliver det med sangene i sin reneste form. Esben præsenterer sangene som de blev skrevet, i det lille hus forenden af vejen i Horsens. Med sig har Esben dele af sin faste live-besætning, som bakker op om sangene og historierne fra et liv på landevejen med musikken og drømmene som fast rejsekammerat.


Medvirkende:
Esben Kronborg - Vokal, mundharpe, akustisk guitar, Dennis Flacheberg - Kor, elguitar, akustisk guitar, Johannes Gissel - Trommer

dk4 har sat scenen og lader et væld af danske bands indtage den. Den musikalske bredde er stor i Danmark – det er bare ikke alle genrer, der får lige meget plads i det offentlige rum. I ”Live fra Studio 55” har musikerne scenen i godt 60 min., hvor de kan præsentere hele deres set – og ikke kun det enkelte hit.

Få en musikalsk oplevelse i ”Live fra Studio 55”, hver gang på dk4!
Måske taler genren umiddelbart ikke til dig, men nærheden og intensiteten, der findes i håndspillet live- musik, kan ikke sammenlignes med det, man hører i radioen.
Kommende sendetider
Programmet er ikke programsat i den kommende tid.
Relaterede emner
» Gnags - Live fra Skive Beach Party
» Noget nyt? - Ole Bredahl
» Noget nyt? - Ole Bredahl
» liveDK - Julie Maria
» LiveDK - Kim and The Cinders