Håb er den sjette af de syv kardinaldyder og den anden af de tre sidste teologiske dyder, der udgøres af tro, håb og kærlighed.


I daglig tale betegner håb en tillidsfulde forventning til fremtiden. Men der er forskel på at forvente, at ønske og at håbe. Når man forventer noget har man en begrundet formodning om at det vil ske.
Når man ønsker, ønsker man altid noget konkret og som oftest noget, der ligger indenfor mulighedens og rimelighedens grænse.
Men når man håber åbner fremtiden sig – også for overraskelsen. Håbet kan være helt og aldeles ubegrundet og ganske umuligt. Håbet bygger på tillid – en tillid til, at noget andet end os selv kommer os i møde eller til undsætning

Den positive indstilling til fremtiden er karakteristisk for alt håb, men særligt for det kristne håb.
Håbet er tålmodigt vendt mod fremtiden, ja, måske endda mod et liv efter døden, men det giver også altid et overskud i forhold til nutiden.
Ordsproget ”Hvor der er liv er der håb” viser, hvor grundlæggende håbet er for vores tilværelse.
Som dyd er håbet et værn mod meningsløsheden og fortvivlelsen, men hvordan har håbet det egentlig i dagens Danmark? Er det blevet overhalet af frygten for fremtiden og et omsiggribende sortsyn?

I denne udgave af "Dyder og laster i dagens Danmark" taler Pia Søltoft med sognepræst Andreas Christensen om håb.