Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Litteraturens åsteder

Anne-Marie Mai besøger en række af litteraturens åsteder sammen med dk4. Klik ind her og få mulighed for gratis download af alle programmer i serien.

Da professor i litteratur ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai fyldte rundt den 15. december 2013, blev hun især fejret for sine evner som formidler, den akademiske suverænitet og menneskelige varme. Det har hendes mange studerende nydt godt af. Nu er det dk4´s seere, der kan glæde sig til at opleve Anne-Marie Mai fortælle litteraturhistorie på en helt ny måde i programserien ”Litteraturens åsteder”.

Programmerne

Klik på de enkelte programmer for at se eller læse mere.
Lit aasteder_Ingemann_AM_ved_Soroe_Akademi405x900Ingemanns Sorø  Litteraturens aasteder_Marie-BregendahlMarie Bregendahl
og Højskolerne 
Litteraturens aasteder_RibeRibe
Litteraturens aasteder_Med_80er-digterne_paa_cafe_405x900Med 80'er-digterne på cafe  BaggesensKorsorBaggesens Korsør 
 
newyork1New York (1:2)
 
newyork2New York (2:2) Litteraturens aasteder_AM_ved_sten_405x900Grundtvigs Udby  Litteraturens aasteder_Anne_Krabbes_Stenalt_godset405x900Anne Krabbes Stenalt 
Litteraturens aasteder_AM_ved_sten_405x900Christiansfeld  Litteraturens aasteder_Holbergs_Soroe405x900Holbergs Sorø 


Se også alle programmerne via dk4.tv her

Da Anne-Marie Mais digre trebindsværk ”Hvor litteraturen finder sted” udkom, blev det hyldet som en fornyelse af den gængse, akademiske litteraturformidling. Anne-Marie Mai har nemlig besøgt alle de steder i Danmark, der har fostret stor litteratur og har taget udgangspunkt i både dem og den tid, litteraturen er blevet skabt i. Med Anne-Marie Mais værk kan man med andre ord opleve byer som Ribe og Sorø set gennem litteraturhistoriens briller, og på den måde få en ny og anderledes oplevelse af både de litterære værker, historien og stederne.

”Hvor litteraturen finder sted” er og bliver et akademisk værk. Alligevel er hele ideen bag værket så god, at det vil være synd, hvis den kun vil være forbeholdt en kreds af litteraturstuderende og kendere i den akademiske verden. ”Hvor litteraturen finder sted” har nemlig en langt bredere appeal. Derfor var der ingen tvivl, dengang Anne-Marie Mai foreslog dk4´s Frantz Howitz et samarbejde om at gøre dele af trebindsværket til fjernsynsprogrammer optaget på en række af litteraturens åsteder. Selvfølgelig skulle det gennemføres, for det vil være en berigelse for netop dk4´s seere. ”Det har været en stor og lærerig udfordring, at være med til at bearbejde et stort og akademisk materiale, så alle vil kunne følge med i historierne – og samtidig være i øjenhøjde med stoffet. Her har Anne-Marie Mai været en enestående samarbejdspartner”, fortæller dk4´s Frantz Howitz.

Litteraturens aasteder_Ribe_bog_lille.jpeg
I første del bringer Anne-Marie Mai seerne til det gamle Ribe, hvor især katedralskolen og domkirken er litterære åsteder. Én af de centrale skikkelser for byens historie er historikeren og visesamleren Anders Sørensen Vedel. Et eksemplar af hans berømte ”100 visebog” findes udstillet på museet Ribes Vikinger. Det er her, man bl.a. finder folkevisen ”Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg”. Også salmedigteren og bispen Hans Adolph Brorson skrev en række af sine elskede salmer i Ribe, og det var her den muntre lejlighedsdigter Ambrosius Stub endte sine dage i dyb fattigdom, efter han havde forsøgt at gøre sig gældende som lærer i byen.

Litteraturens aasteder_Ribe_Anne_Marie_Mai_lilleNår man lytter til Anne-Marie Mais fortællinger, får mange sikkert noget at vide, som de godt vidste i forvejen, men man får måske også overraskelser undervejs, så man på én gang bliver både bekræftet og beriget. Et godt eksempel på viden, der nok ikke er kendt af mange, er historien om enken Marina, der i middelalderen var den, der var med til at gøre legenden om Sankt Jørgen og dragen kendt i Ribe. Sidenhen blev den pragtfulde figurgruppe, der illustrerer denne legende, et centralt værk i domkirken.

De øvrige dele af ”Litteraturens åsteder” handler om Anne Krabbes Stenalt, Holbergs Sorø, Ingemanns Sorø, Grundtvigs Udby, Marie Bregendahl og højskolerne,
80´digterne, New York som litterær by og senest Baggesens Korsør.


   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.