Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Anne-Vibeke rejser: Steiermark (2:2)

I det andet rejseprogram fra Steiermark fortsætter Anne-Vibeke rundt i den østrigske region, der ligger på grænsen til Slovenien i det sydøstligste hjørne af Østrig. Den er en af Østrigs ni delstater og den næststørste af delstaterne, så derfor er en kør-selv ferie eller campingferie helt oplagt, hvis du vil rundt og se hele regionen.

Nu fortsætter rejsen fra en lille by, der hedder Fishing vest for Graz, hvor der ligger en meget speciel campingplads, hvor der kun kommer voksne, men ingen børn og ingen hunde. Området er perfekt til både cykel- og vandreferie. Steiermark er virkelig perfekt til campingferie, og med stor frihed kan der gøres små stop som fx ved den naturskønne Ödensee, som er en af flere mindre søer i Salzkammergut eller i byen Scladmingen, som mange kender som et godt skiferiested. Om sommeren er stedet et perfekt udgangsgangspunkt for vandreture i bjergene, hvor du også kan køre mountainbike.

I byen Oberwölz, en fin middelalderby, stammer mange af bygningerne og de fine kirker fra 15. og 16 århundrede. Rejsen afsluttes i Murau, der både har en fin tur i dalen med damptog, et bryggeri og et virkelig interessant træmuseum, som Anne-Vibeke også besøger.

I det første program besøgte Anne-Vibeke den historiske hovedby Graz, der har oplevelser til flere dage. Derfra gik rejsen rundt i området til i det naturskønne Steiermark, hvor lokale produkter som græskar i alle afskygninger, velsmagende vin og i det hele taget rigtig mange gode råvarer og specialiteter. Autocamperen lagde også vejen forbi to helt nye campingpladser bl.a. Riegersburg, der ligger for foden af borgen af samme navn.

I begge programmer giver Anne-Vibeke en masse tips til campingferie, campingpladser og ferie i autocamper.
Læs mere på www.AnneVibekeRejser.dk
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.