Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


La Palma på kryds og tværs (2:2): Naturen

Det er spændende at dykke ned i La Palmas historie og hyggeligt at besøge øens smukke byer, men det er først og fremmest dens magiske og mangesidede natur, der er den helt store attraktion.

Ca. 800 km er lagt ud som vandrestier, så det er ikke uden grund, at La Palma opsøges af mange vandreglade turister.

La Palma_paa_kryds_og_tvaers_del_2_Kloeft_900La Palma er den nordvestligste af De kanariske Øer og dermed også den mest regnfulde. Når de stærke vinde ude fra Atlanterhavet blæser ind mod nordøens bjergområder, afgives der fugt og regn. Det fugtige klima har gennem millioner af år givet næring til laurbærskove og en frodig og grøn vegetation, hvor mange forskellige former for bregner er fremherskende. Der er tale om tågeskove, hvor milliarder af små fugtperler aflejrer sig på laurbærbladene, hvorfra dråberne falder ned på skovbunden. Dette biosfæresystem har mennesket udnyttet lige siden La Palmas oprindelige befolkning, Benahoaritterne, var eneherskere på øen. Noget af de første de invaderende castilianere og spaniere gjorde, efter de var begyndt at kolonisere La Palma, var at bygge kanaler, der førte regnskovenes vand videre ud i reservoirer. Så var der masser af vand til dyrkning af især sukkerrør. Stadig den dag i dag ledes vandet fra regnskovene Los Tiles ud i reservoirer, men nu til vanding af især bananer og grøntsager.

Nationalparken Los Tiles er et af øens fore-trukne mål, hvis man vil på vandretur. Her er både muligheder for de, der vil på hiking og de, der blot ønsker at tage på et par kortere gåture i smukke omgivelser. Det er her, man for alvor forstår, hvorfor La Palma er på UNESCO’ s liste over umistelige biosfærereservater.

La Palma_paa_kryds_og_tvaers_del_2_Anton_ved Calderan_900Også La Palmas højeste punkt, Roque de los Muchachos med Caldere de Taburientes kraterkant er et yndet sted for hikere. Udover de overdådige landskaber, som guiden Anton Hosinsky kender som sin egen bukselomme, er det her, man finder et af verdens mest oplagte steder at placere teleskoper og observatorier. Der er ingen storbyer på La Palma, så derfor er der ikke meget, der forstyrrer studiet af den stjernefulde nattehimmel.

La Palma_paa_kryds_og_tvaers_del_2_Obversatorium_900Anton Hosinsky har et helt personligt forhold til La Palmas observatorier. Hans far var med til at opføre The Nordic Optical Telescope i begyndelsen af 70´erne. Det var faderens job, der bragte den da 9-årige Anton til La Palma, hvor han stadig bor og lever som guide, musiker og komponist. Det er ham, der har leveret størstedelen af musikken til ”La Palma på kryds og tværs”.

La Palma_paa_kryds_og_tvaers_del_2_Vulkan_900Sammen med guiden Simone Vorbeck Nielsen aflægger dk4´s tilrettelægger og vært Frantz Howitz også vulkanen San Antonio et besøg. Her er den store attraktion, at man kan vandre på kraterkanten op til en betagende udsigt ud over La Palmas hidtil yngste vulkan Teneguia, der opstod under et udbrud i 1971.

La Palma_paa_kryds_og_tvaers_del_2_Fyrtaarnet_set_fra_havet_900Helt nede på sydspidsen af øen ligger fyrtårnet Faro de Fuencaliente, hvor man fremstiller noget af verdens bedste og reneste salt. Det er her, hvor de store Atlanterhavsbølger slår ind på den forrevne lavakyst, Frantz Howitz slutter ”La Palma på kryds og tværs”.


”Hvorfor skal man tage til La Palma, og hvorfor skal man ikke tage dertil”? slutter Frantz af med at spørge og kommer selv med svaret. Det første spørgsmål er let nok, hvorimod det sidste er svært. Konklusionen er, at man skal være rimeligt mobil for at kunne opleve de storslåede, men krævende naturområder, hvor man for alvor finder ud af, hvorfor øen har fået tilnavnet ”La Isla Bonita” – den smukke ø.

La Palma_paa_kryds_og_tvaers_del_2_FH ved boelger_900La Palma_paa_kryds_og_tvaers_del_2_Udsigt_mod Teide_Calderan_900

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.