Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
Danmark og EU

Teatermagasinet Speciel: Dronningen og teatret

I denne særlige udgave af ”Teatermagasinet” handler det om Dronningens livslange teaterinteresse. Ikke blot har Dronningen fra barnsben været en særdeles flittig teatergænger, hun har også i mange sammenhænge, både på teater, film og fjernsyn arbejdet konkret som scenograf, især inden for ballettens verden.

”Teatermagasinet” er rykket ud af studiet og ind på Amalienborg, hvor dk4s teater-redaktør Henrik Lyding har fået mulighed for at tale med Dronningen om hendes glæde ved at få lov til at udfolde en helt anden side af sig selv i arbejdet med at skabe dekorationer og kostumer.

Dronningen har blandt andet skabt scenografien til en lang række H.C. Andersen-eventyr på Pantomimeteatret i Tivoli og i fjernsynet, foruden scenografien til balletten ”Et Folkesagn” på Det Kgl. Teater.

Henrik Lyding døde den 16. juli 2018.

dk4 markerer Hendes Majestæt Dronningens 50-års Regeringsjubilæum ved et gensyn med tre programmer fra arkivet: ”Kultur i Tivoli: Den kongelige husscenograf”, ”Majestæten og arkæologien: Samtale med en hobbyarkæolog” og ”Teatermagasinet Speciel: Dronningen og teatret ”.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.