Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Spotlight - Only Music: Benjamin Koppel & Soul Glo

I ”Spotlight - Only music” handler det først og fremmest om musikken. Her får du den fulde koncertoplevelse uden afbrydelser.

Soul Glo opstod i Aarhus, hvor stamstedet blev Café Smagløs. Et sikkert fundament, ”groundet” i stor musikalitet og spilleglæde, gjorde det magisk, når bandet blev samlet til musikalsk leg.
En sen aften, for mere end 10 år siden, blev Saxofonist Benjamin Koppel indbudt til jam, og siden er det blevet til mange gode koncerter. Benjamin Koppels virtuositet har givet ham flere udmærkelser både i Danmark og internationalt. En af hans store forcer er at improvisere – hvor kunsten er at reagere og udfordre de andre musikere, hvilket er et perfekt match med ”Soul Glo”.

Det nyder man også godt af i den musikalske del, der tager afsæt i en indspilning til en plade, som blev lavet i slipstrømmen af Corona i ”Hall of drums”. Her mødtes Soul Glo og Benjamin Koppel til en dag med kompositioner og indspilninger. Alle bød de ind med noget, og de nærmest legede numrene frem.

Medvirkende: Mark Chemnitz-Laustsen (keyboard), Søren Heller (guitar), Henrik Møller (bas) og Eddie Jarl (trommer) Benjamin Koppel (saxofon).
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.