Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Bubber på ø-hop (2:5)

Bubber har pakket sit gode humør og han er klar til at vise Danmark fra en anderledes vinkel, end man normalt ser.

Han starter derfor på Drejø for at få et indblik i, hvorfor man vælger at bosætte sig på en lille ø. Han slutter dagen af på Bjørnø, hvor de står med åbne arme, og her finder han også ud af, at det er ganske normalt at have sin egen traktor med lad, når man bor på en ø. Han får også fornøjelsen af møde den hyggelige Leif, som er i gang med at bygge sit eget halmhus.
Se hvordan det ser ud, og om Bubber bliver overbevist om, at han skal være den næste øboer.

Det Sydfynske Øhav lokker med mange forskellige og spændende oplevelser. Derfor har Bubber pakket sin nysgerrighed og optimisme i bagagen og er hoppet ombord i en topmoderne danskdesignet motorbåd fra det danske værft X-Yachts. Startskuddet er sat mod nye erfaringer og farvande.

Bubber går bag om og besøger det ægte og autentiske øhav udenfor sæson, uden turisme og fyldte havne. Han får indblik i op og nedture samt hvordan fællesskabet holder sammen og får det hele til at køre rundt. Han møder stærke personligheder, der hver især har noget på hjertet, og han mærker samhørigheden blandt beboerne og alt det skønne ved at være et lille samfund.

Mød bl.a. Simone, der har bosat sig med familien på Birkholm, som har ganske få beboere, Leif som har valgt at bygge et halmhus til sin familie på Bjørnø, og Bubber der smager på en ærøsk specialitet inden han får sig en maritim oplevelse.

Det Sydfynske Øhav summer af smuk natur, masser af idyl og øer, som emmer af historie. Et lille paradis fyldt med liv, som bare ligger og venter på at blive besøgt.


Se et spot for programmet her

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.