Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Sommersang i Mariehaven 2022 (4:8)

Helge Engelbrecht og det store 11-mands orkester Neighbours & Friends har endnu engang fuldt hus på Helges hjemmebane i lillebyen Ansager til Sommersang i Mariehaven.

Solen skinner på de mange gæster, der traditionen tro kommer fra hele landet og stemningen er god som altid også i dette program optaget søndag den 19. juni 2022. Nordjyske Ib Grønbech med Container Kvartetten er blandt solisterne og det er bestemt noget, der bekommer publikum vel. Ib har genopdaget ordet krænke under Coronaen og refererer levende også fra et svendegilde hos Bjarne, som ikke gik helt stille af.

I dette program medvirker også Lars Martin Myhre, troubadouren fra Norge, som har gæstet Mariehaven tidligere. Færøske Stanley Samuelsen synger sin egen sang på sit modersmål og viser desuden sit store talent som guitarist i nummeret Maria Elena. Og fra egne rækker i Neighbours & Friends præsenterer Helge bl.a. Morten Husted, Anne-Marie Hassing og Sidsel Maria Michelsen, sidstnævnte som synger sin egen sommervise med titlen Midsommerlys.

Medvirkende:
Neighbours & Friends, Ib Grønbech og Container Kvartetten, Lars Martin Myhre, Stanley Samuelsen, Anne-Marie Hassing, Morten Husted.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.