I Strødam Skov lader man de faldne træer ligge og gå i opløsning til glæde for insekter og fugleliv, og skovbunden får lov til at springe i skov uden menneskelig indblanding.

Normalt er det strengt forbudt at færdes i Strødams naturskov, men forfatteren til storværket ”Gribskov”, Flemming Rune, har fået tilladelse til at tage tv-tilrettelæggeren Frantz Howitz med ind for at bese den smukke ”urskov” sammen med et tv-hold.

Flemming Rune og Frantz Howitz besøger også én af Gribskovs mange høslætenge. Her høstede man de store mængder hø, der skulle bruges til de kongelige stutterier. Dengang målte man ikke en skovs værdi i træerne, men i de mængder hø, der kunne høstes.

Da dette ændrede sig ved det professionelle skovbrugs indførsel i slutningen af 1700-tallet, mistede høslætengene efterhånden deres værdi, og høet fik lov til at blive stående til skade for lyskrævende og mindre hårføre vækster. – Gennem nu 11 år har et høslet-laug af frivillige entusiaster høstet høengene med le, og lidt efter lidt er plantevæksten blevet forøget med 200 procent til glæde for både mennesker og – ikke mindst – dyre-, og insektliv.

Også de store granarealer, der siden 1800-tallet har erstattet løvtræerne, har ændret på Gribskov. Granernes tykke kroner opfanger op til 4 mm nedbør, inden der kommer regnvand ned til skovbunden. Hernede tørster og skygger både planter og dyreliv væk. Nærtliggende vådområder tørrer ud og begynder at danne tørv pga. mangel på vandtilførsel fra granskovene. Også løvskovenes naturlige vegetation – bl.a. det hvide flor af anemoner – forsvinder, og kommer ikke igen, selvom flere granskove fældes og erstattes af nye løvtræer.

Flemming Rune har gennem mange år arbejdet med naturgenopretningsprojekter i Gribskov. Bl.a. Lille Gribsø er nu genoprettet, så den har samme størrelse og vegetation som perioden mellem sidste istid og nåleskovenes ødelæggende indtog for ca. 200 år siden.

Et af programmets spørgsmål er, hvordan Gribskov skal fremstå som en del af fremtidens naturreservat ”Kongernes Nordsjælland”. Her mener Flemming Rune, at Gribskovs mangfoldighed er vigtig at kunne fremvise – også eksempler på fortidens fejltagelser. Fejltagelserne er en del af historien i en skov, der ikke længere er ”kongernes legeplads” eller primært produktionsskov. For fremtiden skal Gribskov være et rekreativt område fuld af historier. ”Gribskov er nu folkets skov”, slutter Flemming Rune af.